Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/09-16   -   Pressemeddelelse

En krimiforfatter med rødder i virkeligheden

Den danske forfatter og kriminalreporter Jesper Stein har de seneste år med sin anmelderroste og prisbelønnede krimiserie om vicekommissær Axel Steen været med til at sætte standarden for en særdeles populær genre. Mød den skarpe journalist og forfatter på Løgumkloster Bibliotek.

Hovedpersonen i Jesper Steins krimiserie, den uregerlige vicepolitikommissær Axel Steen, er ekspert i opklaring af drab. Han har samtidig misbrugsproblemer, et uafklaret forhold til sin ekskone og problemer med den niårige datter. Serien, som læses bedst i rækkefølge, består af "Uro", "Bye Bye Blackbird", "Akrash" og "Aisha".

Jesper Steins krimiserie er en ypperlig repræsentant for genren. Den har således en præcis og detaljeret beskrevet hovedperson, en knivskarp sprogtone og ikke mindst intriger med, som står på skuldrene af kulisser og spændinger, der er rodfæstet i en genkendelig virkelighed.

Sidste år fik Jesper Stein De Gyldne Laurbær for bogen "Aisha" som er 4. bind i serien om politimanden Axel Stein. Forfatteren har desuden modtaget Det danske Kriminalakademis Debutantpris og Dan Tur èll Medaljen. Det var fuldt ud fortjent, for ikke bare skriver Jesper Stein særdeles godt, som tidligere rets- og kriminalreporter er han nemlig overordentligt godt inde i sit stof samtidigt med, at han leverer en levende beskrivelse af det Nørrebro, som han elsker.
Rettighederne til Jesper Steins romanserie er solgt til Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.

Du kan opleve en af landets skarpeste krimiforfattere på Løgumkloster Bibliotek torsdag d. 15. september kl. 19.00.

Fakta:
Jesper Stein er født 1965 i Århus og bor nu på Nørrebro i København. Han er uddannet journalist og har tidligere arbejdet med politi- og retsstof samt litteratur på Jyllands-Posten. Han er desuden medforfatter til biografen om Bent Isager-Nielsen Man jager et bæst og fanger et menneske, som udkom i 2008.

Arrangementet på Løgumkloster bibliotek er en del af OrdFraNord litteraturfestivalen. OrdFraNord er en litteraturfest i det dansk-tyske grænseland. Her kan du møde nordiske forfattere på biblioteker nord og syd for grænsen. Det er syvende gang, at litteraturfestivalen afholdes. Du kan læse mere om OrdFraNord og se hele programmet på www.ordfranord.dk.

Fotograf: Morten Holtum

Pressekontakt

Lars Laursen
Digital kommunikationsmedarbejder
  2173 4865

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire