Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/09-16   -   Pressemeddelelse

Markering af genforeningsjubilæet er sat på skinner

Et præsidium med Aabenraa-borgmesteren som formand er gået i gang med at planlægge 100 året for Genforeningen

Med nedsættelse af et præsidium er arbejdet med at tilrettelægge en festlig markering af 100 året for Genforeningen i 2020 nu sat på skinner.

Præsidiet har holdt sit første møde, og dermed er der for alvor sat gang i planlægningen af den store begivenhed, der skal foregå på tværs af landegrænsen og i hele den syd- og sønderjyske region.

På mødet blev borgmesteren i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen, udpeget som formand.

- Jeg glæder mig til at være med til at arrangere denne store begivenhed, som i høj grad har præget vores landsdel og region. Grænselandet er bl.a. i kraft af Genforeningen blevet et forbillede for, hvordan mindretal kan leve fredeligt og positivt sammen, og i vores urolige verden er det en model og et budskab, der stadig er meget aktuelt, siger Thomas Andresen.

Præsidiet har til opgave at være politisk og strategisk styregruppe for markeringen af Genforeningen i 2020.

En af præsidiets første opgaver bliver at ansætte en projektleder, der bliver tilknyttet Aabenraa Kommune, hvor projektledelsen får til huse. Der er sat 300.000 kr. af til projektledelse i 2017 og 600.000 i hvert af årene 2018-2020.

Præsidiet består bl.a. af repræsentanter for en række kommuner, foreninger og virksomheder.
Tidligere medlem af Folketinget for Venstre, Kim Andersen, er udpeget af regeringen som repræsentant i præsidiet.

- Jubilæet i 2020 er en national begivenhed, som er vigtig for regeringen. Det er en historisk markering, som har betydning for hele Danmark, og derfor bliver der også på statsligt niveau arbejdet med markeringen, siger Kim Andersen.

Fakta: Medlemmer af præsidiet

Kim Andersen (V) tidligere MF, udpeget af regeringen
Mette Bock, formand for Grænseforeningen, MF og medlem af Folketingets præsidium
Stephanie Lose, regionsformand, Region Syddanmark
Thomas Andresen, borgmester, Aabenraa Kommune
H.P. Geil, borgmester, Haderslev Kommune
Henrik Frandsen, borgmester, Tønder Kommune
Erik Lautizen, borgmester, Sønderborg Kommune
Jørn Pedersen, borgmester, Kolding Kommune
Egon Fræhr, borgmester, Vejen Kommune
Johnny Søtrup, borgmester, Esbjerg Kommune
Jon Hardon Hansen, formand for Sydslesvigsk Forening
Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger
Hans Schultz Hansen, formand for Historisk Samfund for Sønderjylland
Jørgen Mads Clausen, Bestyrelsesformand, Danfoss
Jens Møller, formand for Museum Sønderjylland

Pressekontakt

Anders Hørkjær Pedersen
Ingeniør
  74 92 92 57
  24 94 05 07

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire