Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/10-16   -   Pressemeddelelse

Prøveflyvninger med helikopter på Rømø skal give indsigt i støjniveau

Lørdag foretager Tønder Kommune prøveflyvninger med helikopter på Rømø, der skal give et indblik i støjniveauet ved eventuelle flyvninger i området omkring Rimmevej

Forud for borgermødet om ideer, forslag og bemærkninger til etablering af en helikopterflyveplads ved Rimmevej på Rømø foretager Tønder Kommune lørdag den 22. oktober prøveflyvninger med en helikopter i området. Prøveflyvningerne har til formål at give et indtryk af støjniveauet ved helikopterflyvninger i området.

- Der er fra flere sider udtrykt bekymring for støjgener. De bekymringer tager vi naturligvis meget seriøst. Derfor foretager vi nu en række prøveflyvninger, der skal give et realistisk billede af det reelle støjniveau, udtaler borgmester Henrik Frandsen og fortsætter:

- Det er helt afgørende, at vi får et sagligt og veloplyst grundlag for den videre idéhøring. Derfor opfordrer vi alle interesserede til at komme og få et indtryk af, hvordan helikopterflyvninger i området kan tage sig ud.

For at få et realistisk indtryk af støjniveauet opfordres naboer til området ved Rimmevej til at opholde sig i eller ved deres hjem, så de har mulighed for at få det mest præcise indtryk af, hvordan helikopterflyvninger i nærområdet kan opleves.

Alle andre er velkommen til at opleve prøveflyvningerne fra Rimmevej, hvor medlemmer af kommunalbestyrelsen også vil være til stede.

Der vil blive foretaget prøveflyvninger ad potentielle ruter, der kan benyttes, hvis der på sigt etableres heliport på Rømø. Flyvningerne vil blive foretaget fra cirka kl. 11.00.

Borgermøde
Prøveflyvningerne foretages som optakt til det forestående borgermøde på Enjoy Resorts Rømø. Her er alle inviteret til komme og få svar på deres spørgsmål og deltage i dialogen om en mulig helikopterflyveplads på Rømø.

Formålet med borgermødet er at få eventuelle nye synspunkter og vinkler frem, så de kan komme i betragtning i en eventuel videre planlægning.

- Jeg ser meget frem til et godt, konstruktivt og sagligt borgerdialogmøde, hvor jeg håber at se alle, som er interesseret i at høre mere og komme med deres bemærkninger og synspunkter, udtaler Henrik Frandsen afslutningsvis om borgermødet, der afholdes tirsdag den 25. oktober kl. 19-21 på Vestergade 31 på Rømø.

Fakta:
I forbindelse med prøveflyvningerne vil Tønder Kommune foretage støjmålinger med professionelt støjmålingsudstyr. Resultaterne af støjmålingerne skal indgå som element i den videre planlægning.

Helikopteren, der vil foretage prøveflyvningerne, er en model EC135 og er ejet af UNI-FLY.

I den vedhæftede informationsfolder kan interesserede læse mere baggrunden for planlægning og idéhøring om en eventuel helikopterflyveplads på Rømø.

Pressekontakt

Henrik Frandsen
Borgmester
  21 24 40 89

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire