Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/01-17   -   Pressemeddelelse

Fuld bemanding på projektkontoret i Højer

Tøndermarsk Initiativet er et stort og ambitiøst udviklingsprojekt, der berører og involverer mange borgere i Højer og Tøndermarsken. Derfor er det vigtigt med et stærkt hold i sekretariatet til at sikre fremdriften og ambitionsniveauet for projektet.

Fra 16. januar er projektkontoret for Tøndermarsk Initiativet oppe på fuld styrke

Sekretariatet, der dels har til huse på projektkontoret på Storegade 13 i Højer og dels på Tønder Rådhus, har hidtil bestået af projektchef Karsten Jensen. Nu er tre nye medarbejdere snart på plads sammen med projektchefen.

De nye er:
Andrea C. Bayer, destinationsmanager, er startet 2. januar
Malene Dyrmose, projektkonsulent, er startet 2. januar
Sune Brejnbjerg, kommunikationskonsulent, starter 16. januar
- Jeg er rigtig glad og tryg ved det hold, vi nu har fået sammensat. Nu glæder jeg mig til at kunne koncentrere mig om at være projektchef og løse arbejdsopgaverne sammen med Andrea, Sune og Malene, siger Karsten Jensen.

Udover den faste projektstab, der varetager fremdriften af projektet, vil der også løbende blive trukket på eksterne konsulenter med specifik faglig viden og ekspertise inden for de forskellige indsatsområder. F.eks vil Jes Vagnby fra DemokraCity være tilknyttet og jævnligt sidde på projektkontoret, hvor han arbejder med forskellige opgaver med fokus på turisme og fødevareudvikling.

Næste projektaktivitet: Højer Byfond

Allerede her i den første uge af det nye år er Tøndermarsk Initiativet klar med næste offentlige møde om projektet. Denne gang gælder det Højer Byfond, der overordnet har til formål at forbedre bygningskulturen i Højer og bevare kulturhistorisk værdifulde huse. Det skal bl.a. ske ved at yde støtte til udvendig renovering af huse inden for området.

Mødet finder sted fredag den 6. januar kl. 16.30 på Kulturcentret Kiers Gaard i Højer. Her vil arkitekt og projektleder Eske Møller fra Realdania og fagchef Lars-Erik Skydsbjerg, Tønder Kommune, orientere om byfondens formål og virke.

Fakta:

Tøndermarsk Initiativet er et samarbejde mellem Realdania, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formål og Tønder Kommune om at udvikle Tøndermarsken, så området bliver endnu mere attraktivt at besøge, bo og arbejde i.

Tilsammen investerer parterne 211 mio. kr. i udviklingen over de næste fem år.

Hovedindsatsområderne er:
Byomdannelse i Højer
Højer Byfond
Nye ruter og stier
Klimatilpasning langs Vidå
Klimatilpasning i Tønder Midtby
Udvikling af erhverv og turisme

Pressekontakt

Karsten Jensen
Chefkonsulent
  74 92 93 99
  20 42 19 89

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire