Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/01-11   -   Pressemeddelelse

Tønder Havn-projektet bliver en del af renoveringen af Tønder Midtby

Arbejdet med en masterplan bliver sat i gang inden længe. Fondsmidler skal supplere den ene million kroner, der foreløbig er samlet ind, mener formanden.


Etableringen af havnemiljøet på Skibbroen bliver en del af det kommende renoveringsprojekt for Tønder Midtby.
Kommunalbestyrelsen har i budgettet for det kommende år afsat midler til udarbejdelse af en masterplan, der blandt andet skal skitsere havnemiljøet, så det bliver en naturlig del af hele bymiljøet.
Havnegruppen der tæller private ildsjæle har i flere år arbejdet hårdt frem mod havnemiljøets etablering, og har i den sammenhæng allieret sig med kommunes Teknik og Miljøafdeling, da havneplanen ikke kan realiseres uden kommunens medvirken.
- Skal bymiljøet være autentisk og udgøre en helhed, er fornøden planlægning nødvendig. Og så er det jo også et spørgsmål om kroner og ører fastslår formand Henning Schmidt.
De privat indsamlede midler er kærkommen og vigtig for havnemiljøets realisering, men de knap 1 million kroner gør det ikke alene. Der bliver tale om en stor anlægsinvestering, der heller ikke, som situationen er nu, kan etableres for kommunale midler.
- Fonde, der har interesse i bybevaring og byrenovering, skal kontaktes når masterplanen er udarbejdet for at bane vejen for realisering af det gamle havnemiljø på Skibbroen.
Henning Schmidt ser frem til en plan som havnegruppen bliver inddraget i, når beslutning om endelig udformning og den fortsatte fremdrift skal besluttes.
Formanden slutter med at præcisere at borgerne i Tønder Kommune fortsat kan glæde sig til et havnemiljø på Skibbroen. Det kommer, fastslår Henning Schmidt.
Udarbejdelsen af masterplanen sker i begyndelsen af 2011, og flere borgergrupper med interesse for og tilknytning til Tønder Midtby får indflydelse på den planlagte renovering.


Kontaktinformation:
Henning Schmidt
Formand for Havnegruppen


Iværksætterrådgiver
Alice Damm
Tønder Kommune
Telefon 74 92 94 06


Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire