Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/01-11   -   Pressemeddelelse

Vejene kan være som en køretur i brun sæbe

Selv om der bliver arbejdet på højtryk med at fjerne nattens sne kan vejene være ekstremt glatte, lyder meldingen fra Teknisk Forvaltning.


Dagen igennem er der arbejdet på højtryk for at rydde de veje, gader, stræder, fortove og stier m.m., der, rundt om i Tønder Kommune, igen er blevet dækket af et lag sne, og specielt bilisterne skal være opmærksomme på, at det mange steder kan føles som at køre rundt i brun sæbe eller på en skøjtebane.
Meldingen kommer fra Anders Hørkjær Pedersen, ingeniør ved Team Vej og Trafik hos Teknisk Forvaltning i Tønder Kommune.
- Der kan være ekstremt glat derude. Derfor er der grund til at sætte farten ned og i det hele taget køre særdeles forsigtigt, understreger han.
- Vi får meldinger om biler, der drøner af sted med 70 kilometer i timen, hvilket, efter min mening, er helt uforsvarligt. Hvis en anden bil, en cyklist eller en fodgænger krydser vejen, vil det være meget svært at bremse ned i tide.
Anders Hørkjær Pedersen fastslår videre, at forholdene er de samme uanset om man kører i en almindelig personbil eller i en firehjulstrækker med helt nye vinterdæk, EPS og andet sikkerhedsudstyr.
- Som forholdene er i disse dage bør ingen forlade sig på den slags, men køre forsigtigt og efter forholdene, fortsætter Anders Hørkjær Pedersen, der også opfordrer til, at borgere, der skal ud i trafikken, tjekker vejrudsigten.
Han tilføjer, at Rådet for Sikker Trafik opfordrer til, at bilister i disse dage ikke færdes på snedækkede veje med en højere hastighed end 40-50 kilometer i timen.


Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater