24/01-11
-
Pressemeddelelse
Kontant støtte til børnemusik
Kong Frederiks-Fonden til musikkens fremme i Sønderjylland sætter i år fokus på børnemusik
Med kontante midler vil Kong Frederiks-Fonden til musikkens fremme i Sønderjylland nu forbedre børnemusikkens udviklingsmuligheder.
Kong Frederiks-Fonden yder hvert år tilskud til formål, som kan styrke musiklivet i landsdelen. I år har fonden valgt at sætte særligt fokus på musik for eller af børn.
Netop nu indkalder fonden ansøgninger til uddelingen i 2011, og alle, der beskæftiger sig med børnemusik, har mulighed for at søge.
Ansøgninger skal sendes til Kultur- og Fritidsafdelingen i Tønder Kommune, der er sekretariat for Kong Frederiks-Fonden. Fristen er den 18. februar. Ansøgninger kan mailes til e-mail adressen lou (AT) toender.dk eller sendes som almindelig post til adressen:
Kong Frederiks-Fonden
Tønder Kommune
Kultur- og Fritidsafdelingen
Storegade 51
6780 Skærbæk
Den årlige uddeling finder altid sted på afdøde Kong Frederiks fødselsdag den 11. marts.
Kontaktinformation:
Kulturkonsulent Lotte Urfe
Tlf. 74 92 94 10 - Mobil 20 14 89 77.
Relevant information
http://www.toender.dk/