Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/03-11   -   Pressemeddelelse

Tønder samler turistbranchen til brainstorm

300 turistaktører inviteres til inspirations- og arbejdsseminar for at udvikle ideer til udnyttelse af vadehavsområdets nye status som nationalpark

Tønder Kommune tager nu initiativ til at samle turisterhvervet til en brainstorm om pakkeoplevelser til fremtidens turister. Indbydelser til et inspirations- og arbejdsseminar den 29. marts er netop sendt af sted til ca. 300 turistaktører i hele området.

Formålet er at få ideer og forslag på bordet til udvikling af nye oplevelsesprodukter i lyset af Vadehavets status som nationalpark.

- At vadehavsområdet nu er nationalpark er en kæmpe chance, som vi i fællesskab skal prøve at få mest muligt ud af. Griber vi det rigtigt an, er jeg sikker på, at vi kan virkelig styrke og udvikle turismen til gavn for os alle. Derfor lægger vi nu op til, at vi sætter os sammen og hjælper hinanden med at få en masse nye spændende ideer på bordet, siger formanden for kommunens kultur- og fritidsudvalg, Stig Bæk Andersen.

Han bakkes op af formanden for Tønder Erhvervsforum, direktør Mogens Mortensen:

- Vi har fået en enestående chance til at udvikle et af områdets helt store erhverv, nemlig turismen. Det er meget vigtigt, at vi griber denne chance. Derfor vil jeg gerne opfordre alle inden for branchen til at deltage i seminariet og være med til at så nye frø, siger Mogens Mortensen.

Seminaret holdes på Løgumkloster Højskole. Indledningsvis får deltagerne lejlighed til at høre oplæg ved direktør Martin Iversen, Rømø Golf og Wellness, og projektleder Lene Lind, Destination Djursland. Martin Iversen vil tale om nye tider for turisterhvervet, og Lene Lind kommer med et inspirationsoplæg om Djurslands erfaringer med pakkeløsninger.

Efter oplæggene arbejder deltagerne i fem workshops med temaerne:

Kunst, kultur og historie
Velvære og gourmet
Tæt på naturen
Ferie for hele familien
Ferie for unge

Kultur- og fritidsudvalgsformand Stig Bæk Andersen understreger, at seminaret ikke er en éngangsforeteelse. Det er tanken, at det skal være starten på en udviklingsproces, som kommer til at strække sig over de næste fire år.

Kontaktinformation:
AC-konsulent Jakob Kirkegaard
Tlf. 74 92 93 98 - E-mail: jkg@toender.dk

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire