Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/04-11   -   Pressemeddelelse

63 ansatte varsles opsagt

Lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere og teknisk-administrativt personale på skoleområdet i Tønder Kommune har fået varsel om opsigelse som følge af det faldende børnetal og den nye skolestruktur

I alt 63 ansatte inden for skoleområdet i Tønder Kommune er nu blevet varslet opsagt som led i helhedsløsningen. Syv af de 63 tilbydes genansættelse på et lavere timetal.

Med helhedsløsningen, der træder i kraft til august i år, tilpasses skolestrukturen det stærkt faldende børnetal. Skoleområdet samles i fire distrikter med hver sin distriktsskole og et antal filialer, og otte af de nuværende 19 skoler nedlægges.

De varslede opsigelser fordeler sig sådan på faggrupper:
43 lærere, børnehaveklasseledere og ikke-uddannede lærere. Alene blandt uddannede lærere er der tale om 32 11 pædagoger og pædagogmedhjælpere 9 teknisk sevicemedarbejdere Som ved afskedigelsesrunden i efteråret blandt administrativt personale og ansatte inden for social- og sundhedsområdet er Tønder Kommune klar med en række tilbud til de medarbejdere, der bliver opsagt. Det drejer sig bl.a. om:

Hotline til psykologbistand
Rådgivning hos kommunens HR-funktion
Kontakt til tillidsrepræsentanter
Tilmelding til intern jobbank
Mulighed for at holde to fridage med løn

Desuden vil der bl.a. komme tilbud om jobsøgningskursus og vejledning om kompetenceudvikling og omskoling.

Til pressen: Faktuelle spørgsmål kan rettes til pædagogisk konsulent Lisbeth Hoff. De anførte tal for varslede opsigelser omfatter det samlede skolevæsen, og der vil ikke blive oplyst nærmere om fordelingen på de enkelte skoler eller givet andre mere detaljerede oplysninger om de varslede opsigelser.

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire