Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
31/05-11   -   Pressemeddelelse

Kørekurser giver ældre sikkerhed og tryghed i trafikken

Kørekurser for ældre bilister er populære i Tønder Kommune. Nye kurser på vej

Sikkert og længst muligt i egen bil. Det er formålet med et kursustilbud fra Tønder Kommune og Ældrerådet til bilister over 65 år. Nye kurser holdes i efteråret 2011 og foråret 2012, og kommunen har netop lagt sidste hånd på en ny folder om det populære tilbud.

- Vi har efterhånden udbudt kørekurser for ældre bilister i tre år, og erfaringerne er rigtig gode. Der er god tilslutning, og vi oplever, at kursisterne er meget tilfredse og bliver mere trygge og mere sikre i trafikken, fortæller Marie G. Lorentzen fra kommunen.

Den nye information om det fælles tilbud fra Ældrerådet og kommunen kan fås i de lokale borgerservicecentre, ligesom senior- og efterlønsklubber i kommunen har modtaget et antal eksemplarer. Desuden er materialet tilgængeligt på kommunens hjemmeside på www.toender.dk, og der annonceres i god tid om kurserne.

- De fleste ældre er glimrende bilister med stor erfaring og rutine. Det skal de gerne fortsætte med, og det kan de få hjælp til på kørekurserne, forklarer Marie G. Lorentzen.

Mange af de ældre har ikke været på kursus, siden de tog kørekørt som ganske unge, og derfor kan de have behov for at blive informeret om nye regler.

- Samtidig vil de ældre ofte gerne have en klar fornemmelse af, om de stadig er sikre som bilister i trafikken. Det får de bedst ved at køre med en kørelærer i egen bil, siger Marie G. Lorentzen.

Tønder Kommune og Syddanmarks Færdselssikkerhedudvalg yder tilskud til kurserne. Derfor kan deltagernes egenbetaling holdes nede på 300 kr. pr. kursusforløb.

Fakta:

Der tilbydes to forskellige kursusforløb:

Tilbud 1:
2 x 2 timer teori
45 minutter med kørelærer i egen bil
Egenbetaling: 300 kr.

Tilbud 2:
3 timer på køreteknisk anlæg med glatbane i egen bil
Egenbetaling: 300 kr.

De ældre kan efter eget valg deltage i ét eller begge forløb.

Kurserne er primært for bilister over 65 år. Yngre bilister kan også deltage, men ikke nødvendigvis med tilskud.

Tilmelding sker til sekretæren for Ældrerådet, tlf. 74 92 94 28.

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire