Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
01/07-11   -   Pressemeddelelse

700.000 kr. til udvikling af byturisme

Foreninger og virksomheder i Tønder Kommune kan søge puljemidler til nye initiativer inden for byturisme

Tønder Kommune gør nu klar til at uddele i alt 700.000 kr. til nye initiativer inden for byturisme.

Både virksomheder og foreninger i kommunen kan få del i pengene, hvis de opfylder en række overordnede krav. Interesserede skal søge i perioden fra september til 20. oktober, men allerede nu er de velkomne til at kontakte erhvervskonsulent Gunnar Møller for at høre mere om mulighederne og bestille de eksakte ansøgningskriterier.

- Kommunalbestyrelsen ønsker at fremme turistudviklingen i Tønder Kommune og har derfor afsat en samlet visionspulje på tre mio. kr. Af disse er 700.000 kr. nu blevet øremærket til nye aktiviteter, som kan være med til at styrke og udvikle turismen i kommunens mange byer og landsbyer. Det kan være inden for detailhandel, overnatningsvirksomhed, aktivitetscentre, attraktioner mm., oplyser Gunnar Møller.

For at opnå støtte fra byturismepuljen skal virksomheder og/eller foreninger opfylde følgende overordnede krav:

Aktiviteten skal foregå i en by eller en landsby
Der skal være tale om en ny aktivitet
Ansøger skal selv kunne fremvise 50 pct. egenfinansiering. Der er altså tale om et tilskud efter princippet "krone til krone"
Aktiviteten skal inddrage detailhandel, turisme og kultur
Ansøgeren skal sandsynliggøre en markant og positiv turismevækst

I samarbejde med Tønder Erhvervsforum har kommunen nedsat et rådgivende prioritetsudvalg til at gennemgå ansøgningerne og komme med en prioriteret indstilling til Økonomiudvalget. Den endelige godkendelse af de indstillede ansøgninger kan forventes i november.

Det rådgivende prioriteringsudvalg består af bankdirektør Mogens Mortensen, direktør Hermann Pedersen, statsaut. revisor Thomas Kragh, restauratør Bent Schulz, fabrikant Orla Findahl og formand for LAG-Tønder Ib Hansen.


Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire