04/08-11
-
Pressemeddelelse
Info om sikker sex på Kloster Mærken
Tønder Kommunes sundhedsplejersker har stand på Kloster Mærken med bl.a. kondomtest
Sundhedsplejerskerne i Tønder Kommune vil være med til at nedsætte antallet af tilfælde med kønssygdomme - eksempelvis Klamydia, som er den mest almindelige kønssygdom - særligt blandt unge.
Derfor stiller sundhedsplejerskerne op på årets Kloster Mærken fredag den 12. august kl. 17 - 21 for at få en snak med Mærkens-gæsterne om, hvorfor det er en god idé at bruge kondom, hvis man vil undgå at få sig en kønssygdom.
Sundhedsplejerskerne vil bl.a. opfordre besøgende til at deltage i en konkurrence om, hvor gode og hurtige de er til at sætte kondom på.
På standen får sundhedsplejerskerne selskab af gymnasieelever, der er tilknyttet Ung til Ung, som er et team med stor viden om unge og sex. Teamet er særligt uddannet til at snakke med den unge om tobak, alkohol, stoffer og sexualitet.
Ung til Ung har blandt andet et "Lokkehjul" med på standen. Lokkehjulet vil give mulighed for at udfordre gæsterne viden om sex, da hjulet stopper ud for forskellige spørgsmål, som gæsterne kan prøve at svare på.
På standen vil der være flere events for eksempel: kondomkonkurrencer, promille-briller, promilletest. Derudover vil der være mulighed for få en snak med sundhedsplejerskerne eller med en "Ung til Ung" om grænser i forhold til alkohol, sex og venskaber.
Kontaktinformation:
Kirsten Nørmark
sundhedsplejerske
Mobil 30 36 59 21
Anita Aagaard Thomsen
sundhedsplejerske
Mobil 30 65 58 75
Relevant information
http://www.toender.dk/