Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/08-11   -   Pressemeddelelse

Næsten 800 elever tramper i pedalerne

Elever fra 10 skoler i Tønder Kommune deltager i den landsomfattende cykelkampagne Alle Børn Cykler

Næsten 800 elever fra 10 forskellige skoler i Tønder Kommune tramper løs i pedalerne, når kampagnen Alle Børn Cykler gennemføres fra den 5. til den 16. september.

Kampagnen arrangeres i samarbejde mellem TrygFonden og Cyklist Forbundet, og formålet er at få flere børn til at bruge cyklen, både når de skal til og fra skole og i andre sammenhænge i hverdagen.

De cyklende elever er med i en konkurrence, hvor det klassevis gælder om at få cyklet mest i løbet af kampagneperioden. Der er flotte og spændende præmier til de vindende klasser.

Ingeniør Anders Hørkjær Pedersen fra Tønder Kommune håber, at kampagnen kan være medvirkende til, at elever, der har fået længere til skole, fortsat vil benytte cyklen som det foretrukne transportmiddel.

- Jeg håber, at endnu flere elever vil opdage, at det sagtens kan være sjovt at cykle til skole selvom man har både 5, 6 eller 10 km.

- I år deltager omkring 200 færre skolebørn i Tønder Kommune, hvilket naturligvis kan være en konsekvens af den ændrede skolestruktur, der har givet stor travlhed på skolerne. Det er dog fortsat muligt at tilmelde sig kampagnen, så jeg håber naturligvis fortsat, at vi overgår sidste års flotte deltagerantal, siger Anders Hørkjær Pedersen.

De i alt 765 elever fra Tønder Kommune er fordelt på 36 klasser fra følgende skoler:

Agerskov Skole, Bredebro Filialskole, Brøns-Rejsby Friskole, Filial Digeskolen, Tønder Grundskole, Ludwig-Andresen-Schule, Løgumkloster Distriktsskole, Filial Møgeltønder Skole, Skærbæk Distriktsskole og Øster Højst Filialskole.

Flest deltagere stiller Tønder Grundskole med. Her er 357 elever klar til at tage cykeldysten op.

Fra Tønders nabokommuner er der følgende antal deltagere:

Esbjerg Kommune: 3.926 elever
Haderslev Kommune: 645 elever
Sønderborg Kommune: 2.558 elever
Aabenraa Kommune: 1.809 elever

På landsplan er 138.715 elever tilmeldt kampagnen.

Afslutningsvis har Anders Hørkjær Pedersen følgende opfordring til forældre og bilister.

- Jeg vil gerne opfordre forældrene til at sørge for, at deres børn er klædt rigtigt på til cykelturen med hjelm og reflekser, at cyklerne har det korrekte udstyr, og at bilisterne passer særligt godt på de mange ekstra, og måske endda nye, cyklister på vejene omkring kommunens skoler.

Der er flere informationer på kampagnens egen hjemmeside på www.abc-abc.dk.

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire