Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/09-11   -   Pressemeddelelse

Iværksættere på skolebænken

Nye virksomhedsejere i Tønder Kommune får god ballast med på vejen til deres nye rolle som selvstændige

17 nystartede virksomhedsejere i Tønder Kommune eller folk, der er lige på spring til at få foden under eget bord, har sagt ja til at deltage i et nyt kursus for iværksættere, så de bliver godt rustet til at drive egen virksomhed.

Tønder Erhvervsforum og Tønder Handelsskole og Handelsgymnasium er gået sammen om det nye iværksætterkursus, der begynder den 27. september og strækker sig over i alt seks kursusaftener i løbet af efteråret.

Kursisterne, der er bredt repræsenteret såvel aldersmæssigt som branchemæssigt, får gennem forløbet et sikkert indtryk af, hvad der skal til for at drive egen virksomhed.

Til hjælp til at få skrevet en perfekt forretningsplan har fem erfarne rådgivere, nemlig Marianne Kalb Møller fra Kalb og Løvbom Kommunikation, Annette Fournaise fra SKAT, Nis Thygesen fra Danske Bank i Tønder, Helen Lisby Andersen fra Revisonscentret i Tønder og Palle Christiansen fra DANA sagt ja til gratis at stille deres ekspertise til rådighed.

Oven i selve undervisningen tilbyder rådgiverne gratis opfølgning af et par timeres varighed. Det må siges at være iværksætterservice fra erfarne rådgivere.

Indblik i godt købmandskab
Kursisterne får bl.a. indblik i, hvordan et budget skal laves, hvordan de strikker ejerforholdet sammen, og hvordan de bedst forsikrer sig. De lærer også at få styr på skatte- og momsreglerne og endelig får de indblik i hvordan de bedst markedsfører deres virksomhed.

Forretningsplanen er den røde tråd
Kursisterne skal under forløbet oprette deres egen forretningsplan. Den er styringsværkstøjet gennem hele forløbet og vil være nyttig, når iværksætterens skal låne penge eller ændre strategi undervejs.

En sidegevinst ved kurset skulle gerne være netværksdannelsen. Det at man møder andre med samme udfordring viser sig at være nyttig i tiden efter, hvor planen skal stå sin prøve.

Kursuschef fra Tønder Handelsskole og Handelsgymnasium Bente Thomsen og iværksætterrådgiver Alice Damm fra Tønder Kommunes erhvervsafdeling styrer kursisterne igennem forløbet, så resultatet gerne skulle blive en hel stribe nye små virksomheder i vort område.

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater