24/11-11
-
Pressemeddelelse
To finalister til Handicapprisen 2011
To står nu som nominerede til Handicapprisen 2011 i Tønder Kommune. Handicapprisen handler bl.a. om at skabe synlighed om, hvem der yder en særlig indsats for handicappede. Handicaprådet i Tønder Kommune indstiftede prisen i 2009.
To står nu som nominerede til Handicapprisen 2011 i Tønder Kommune. Handicapprisen handler bl.a. om at skabe synlighed om, hvem der yder en særlig indsats for handicappede. Handicaprådet i Tønder Kommune indstiftede prisen i 2009.
Ud af 10 indstillede modtagere af prisen er feltet nu snævret ind til to, som altså er i finalen som nominerede til Handicapprisen 2011.
De to er nu nominerede frem til fredag den 2. december, hvor borgmester Laurids Rudebeck overrækker prisen til en af de to nominerede. Vinderen modtager 5.000 kr. Prisen er en anerkendelse for en særlig indsats for handicappede.
De to nominerede er:
· Skærbæk Fritidscenter. Fordi centret arbejder ihærdigt for at borgere med bevægelseshandicap får adgang til alle faciliteterne i centret. Det betyder, at handicappede ikke er afhængige af andre for at komme rundt i centret.
· Tønder Handicap Idrætsdag. Fordi der nu i 27 år har været afholdt idrætsdag i Tønder for ca. 550 fysisk og psykisk handicappede fra Sønderjylland. Idrætsdagen byder på et hav af aktiviteter. Mange personer yder en stor indsats, så det bliver en god dag for alle deltagerne.
Der er kun én prismodtager, så der er spænding til det sidste. Handicaprådet har modtaget 10 virkelig gode forslag til, hvem der kunne være prismodtager. Det har ikke været en nem opgave for Handicaprådet at udvælge de nominerede blandt alle de gode forslag.
Prisen overrækkes fredag den 2. december 2011 kl. 12.00-14.00 i byrådssalen på Tønder Rådhus. Alle er velkomne.
Programmet den 2. december er:
· Velkomst ved formand for Handicaprådet Birthe Frikke
· Velfærdsteknologi ved projektleder Lise von Seelen
· Prisoverrækkelse ved borgmester Laurids Rudebeck
Relevant information
http://www.toender.dk/