Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/12-11   -   Pressemeddelelse

Idrætsdag for handicappede får handicappris

Hvert år samles omkring 500 handicappede fra hele Sønderjylland til et brag af en idrætsdag i Tønder. Arrangørerne har nu modtaget Tønder Kommunes Handicappris

Folkene bag den årlige handicapidrætsdag i Tønder er blevet belønnet med Tønder Kommunes Handicappris 2011. Prisen, der er på 5.000 kr. plus diplom og blomster, blev overrakt fredag af viceborgmester Peter Christensen ved en sammenkomst på Tønder Rådhus.

Handicapidrætsdagen i Tønder samler hvert år omkring 500 fysisk og psykisk handicappede fra hele Sønderjylland. De mange deltagere mødes - som viceborgmester Peter Christensen sagde ved prisoverrækkelsen - til et sandt festfyrværkeri af oplevelser, et formidabelt arrangement, der bobler af livsglæde og udstråler livskvalitet.

- Vi ser her et flot eksempel på en idealistisk indsats, der lykkes. Et eksempel på, at mange gode kræfter arbejder sammen og skaber en fælles succes, sagde Peter Christensen til prismodtagerne.

Bag uddelingen af Tønder Kommunes Handicappris står kommunens Handicapråd med kommunalbestyrelsesmedlem Birthe Frikke i spidsen som en meget engageret formand. Birthe Frikke er også blandt initiativtagerne til prisen.

Formanden kunne dog ikke selv være med ved årets prisuddeling, fordi hun få dage forinden var ude for et alvorligt færdselsuheld.

I stedet bød næstformanden, Jens Petersen, velkommen og styrede dagens program.

Handicaprådet har i år modtaget i alt 10 forslag til prisen. Blandt dem blev to nomineret til den endelige uddeling.

Den anden nominerede var Skærbæk Fritidscenter, som også fik diplom og blomster. Viceborgmester Peter Christensen understregede, at begge nominerede er vindere, og at begge yder en flot indsats for borgere med handicap.

- Skærbæk Fritidscenter rummer et væld af gode og vidt forskellige tilbud til borgerne. Også til borgere med handicap. For Skærbæk Fritidscenter arbejder målrettet på at give borgere med handicap adgang til centrets faciliteter, bemærkede viceborgmesteren.

Kontaktinformation:

Tønder Handicap Idrætsdag: Kirsten Damm, Aktivitetshuset i Toftlund, tlf. 20 40 95 32, eller Solvejg Dixen, Vidåværkstedet i Tønder, tlf. 28 25 59 76

Skærbæk Fritidscenter: Søren Hansen, tlf. 74 75 19 70

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire