Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/01-12   -   Pressemeddelelse

Ny halbestyrelse næsten på plads

Tønderhallernes nye bestyrelse har valgt formand og næstformand

Den nye bestyrelse for Tønderhallerne har været samlet for første gang, siden hallerne blev omdannet til en selvejende institution, og her blev Jørn Skov indtil videre valgt som formand og Tuk Andresen som næstformand.

Når der er tale om en midlertidig konstituering, skyldes det, at bestyrelsen ikke er helt fuldtallig endnu.

Jørn Skov og Tuk Andresen er begge udpeget til bestyrelsen af Kommunalbestyrelsen, som også har udpeget kommunalbestyrelsesmedlemmerne Svend F. Sørensen og Christian Friis. Derudover består bestyrelsen på nuværende tidspunkt af Tommy Nissen og Chris Tygesen, der er udpeget af Tønder Håndværkerforening og Tønder Handelsstandsforening.

Det kommende repræsentantskab skal vælge yderligere tre bestyrelsesmedlemmer. Repræsentantskabet sammensættes bl.a. af brugere af hallerne, og lige nu opfordrer Tønderhallerne brugerne til at udpege repræsentantskabsmedlemmer.

Det nye repræsentantskab samles første gang den 9. februar. Her skal de tre sidste medlemmer til bestyrelsen vælges, hvorefter bestyrelsen kan færdiggøre konstitueringen.

Repræsentantskabet mødes to gange om året.

Brugere, der ønsker plads i repræsentantskabet, skal give hallerne besked senest torsdag 19. januar på tlf. 74 92 88 26 eller e-mail jwh@toender.dk. Der er mere information om valg af repræsentantskabet på Tønder Kommunes hjemmeside på www.toender.dk under Kultur & Turisme -> Fritid.

En af de store og vigtige opgaver for repræsentantskabet og bestyrelsen i den kommende tid er udvikling af hele fritidsområdet i Tønder, herunder også vandrerhjemmet og campingpladsen. Kommunalbestyrelsen har for perioden 2012-2015 afsat næsten 24 mio. kr. til formålet.

Fakta:

Kommunalbestyrelsen besluttede i november sidste år at omdanne Tønderhallerne fra en kommunal institution til en selvejende institution for at give brugerne større indflydelse på drift og udvikling af området.

I decembermødet udpegede Kommunalbestyrelsen fire medlemmer til bestyrelsen.

Kontaktinformation:
Jan Warming Høeg
centerleder
Tlf. 74 92 88 26

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire