Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/04-12   -   Pressemeddelelse

Vær opmærksom på børn i bilen

Når børn og unge skal transporteres til og fra sportskampe, er det oftest frivillige forældre, der skiftes til at tage køretjansen, og det betyder, at forældre ikke blot har ansvaret for sit eget barn i trafikken, men også andres. En ny kampagne opfordrer nu landets idrætsklubber og forældre til at sætte ekstra fokus på færdselsreglerne og brug af sikkerhedsudstyr for børn i bilen.

Fodboldsæsonen blev i weekenden sparket i gang, og rigtig mange børn skal nu i gang med træning og kamp hver uge. Derfor har Tønder Kommune i samarbejde med Børneulykkesfonden og DGI taget initiativ til at lancere kampagnen Børn i Bilen, der skal gøre det nemmere for klubber og forældre at følge de fælles retningslinjer ved transport af børn og unge over hele landet.

Tønder Kommune går i spidsen
Idémanden til kampagnen, Anders Hørkjær Pedersen, ingeniør ved Tønder Kommune, har i sit virke som fodboldtræner hos Varde IF flere gange oplevet, at forældre opfører sig uansvarligt, når de kører andres børn til idræt, og det fik Anders til at reagere. Som medarbejder i kommunens trafiksikkerhedsafdeling har han taget initiativ til en folder med gode råde, der skal sikre, at børn og unge kommer sikkert frem til idræt.

"Når jeg kører med en kammerat ved jeg selv, hvor svært det er at bede ham om at sætte farten ned. Og jeg er endda voksen, og arbejder med trafiksikkerhed. For børn må det være endnu sværere, da de ikke en gang ved, hvor stærkt man må køre, og måske endda er bange for at tabe ansigt overfor holdkammeraterne. Børn kan derfor betragtes som gidsler i bilerne, og derfor er det enormt vigtigt, at forældrene er bevidste om det ansvar de har, når de kører med andre forældres børn," siger Anders Hørkjær Pedersen.

I Varde IF bakker man op omkring tiltaget og har taget folderens råd til sig med et godt resultat. Jonna Bork Lyndgaard er mor til Line Bork Lyndgaard, der spiller i Varde IF, og hun er positiv overfor initiativet:

"Man kan nemt blive en anelse utryg, når man overlader sit barn til ukendte forældre. Derfor er det en god ide, at vi forældre og træneren i fællesskab drøfter de retningslinjer og det ansvar, der følger med, når vi har flere børn med i bilen", fortæller Jonna.

Kampagnemateriale til landets klubber og idrætshaller
I disse dage modtager klubber og haller rundt i landet kampagnemateriale, der kan hænges op i fællesarealerne samt information til trænere og forældre. Kampagnemateriale og folderen med gode råd kan hentes på Børneulykkesfondens hjemmeside:

http://www.borneulykkesfonden.dk/forside/kampagner/trafikken/bornibilen/pages/tilforaeldre.aspx

I Børneulykkesfonden er man glad for at kunne bidrage til udvikling af kampagnemateriale og lederen af Børneulykkesfonden Henriette Madsen håber på, at kampagnen kan være med til atbidrage til øget trafiksikkerhed og på længere sigt nedbringe antallet af trafikulykker.

5 gode råd til forældre i forbindelse med kørsel til træning og udekampe:

1. Hastighedsgrænserne bør til hver en tid overholdes.
2. Føreren bør altid køre efter forholdene (tæt trafik, tåge, sne mv.).
3. Føreren bør altid være opmærksom på, at alle har sele på.
4. Føreren bør altid være frisk og veludhvilet.
5. Køretøjet bør altid være i en sådan stand, at det ikke udsætterpassagererne for unødig fare.

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire