Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/07-12   -   Pressemeddelelse

Kulturskolen igen indstillet til støtte fra Kulturaftale Vadehavet

Denne gang er det Kulissebyen Station Syd-Next, der indstilles til at modtage tilskud på samlet 100.000 kr. Station Syd-Next er en del af filmprojektet "Give Me Five".

Kulturregion Vadehavet indstiller til Kulturministeriet, at projektet "Station Syd-Next" modtager et tilskud på kr. 50.000 i 2012. Afgørelsen finder sted ved midtvejsforhandlingen i efteråret 2012. Under forudsætning af, at Kulturministeriet giver tilskuddet, supplerer Kulturaftale Vadehavet selv med 50.000 kr., så det i alt bliver til 100.000 kr.

En kulisseby i Tønder og i København!
Tønder Kulturskoles mål er at bygge en kulisse by i Tønder medio 2013. Et sted, hvor både børn og unge fra vadehavsregionen kan beskæftige sig med film i et ægte produktionsmiljø. Dvs. et sted, hvor hele produktionsprocessen styres i samarbejde med professionelle filmfagfolk.

Station Syd-Next er et samarbejde med Station Next i København. En filmskole for unge og deres undervisere. Med Kulissebyen i Tønder får blandt andre skoleklasser mulighed for at komme på filmlejrskole. Et tilbud, der ellers kun kan opfyldes i kulissebyen hos Station Next filmbyen i København.

Filmprojektet Give Me Five
Til august starter det første store filmprojekt for 8. klasserne i kommunen. I første omgang hos Tønder Overbygningsskole.

Projektet hedder "Give Me Five" og er et samarbejde mellem Kulturskolen, Station Next København, DFI filminstituttet, CFU Åbenrå og Tønder Distriktsskole. 8. klasserne skal i næste skoleår arbejde med film og til foråret producere egne kortfilm. Afslutningen bliver en filmfestival dag i maj, hvor vinderne i de forskellige kategorier kåres af bl.a. projektets protektor Michael Falch.

Fakta om Give Me Five
Projektet Give Me Five er et filmprojekt, der er vokset ud af et ønske om at åbne for unges adgang til filmmediets fortælleform.

Det er projektets ønske at give de unge muligheden for, både gennem undervisningsforløb, men også gennem mødet med professionelle kunstnere og filmfolk, at styrke deres viden om billedmediers udtryksformer og æstetik.

Projektet har fem fingre:
Samarbejde med Distriktsskolerne i Tønder Kommune om kortfilm produktion
Station Syd-Next, Kulisseby i Tønder
Filmlejrskoler i kulissebyen. Et samarbejde med Station Next, København
Filmlinje på Tønder Kulturskole
Tønder Unge Film Festival TUFF

Give Me Five giver i kraft af samarbejdet mellem Station Next, Tønder Kulturskole, CFU Aabenraa og Distriktsskolerne i Tønder mulighed for at inddrage professionelle kunstnere og filmfolk i filmprocessen. Desuden bliver det muligt at rykke undervisningen udenfor skolen og benytte inspirerende locations, faciliteter og udstyr i kulissebyen Station Syd-Next, som også er åben for lejrskoler og interesserede institutioner. Hvert projektår afsluttes Give Me Five samarbejdet med Distriktsskolerne med produktion af kortfilm samt film festivalen TUFF i Tønder.

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire