Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/08-12   -   Pressemeddelelse

Ny formand i Frivillighedsrådet

Efter fire år valgte formand Kirsten Christensen at forlade posten i Frivillighedsrådet i Tønder Kommune.

De frivillige sociale foreninger har holdt stormøde, om valg af medlemmer. Alle på nær Kirsten Christensen genopstillede og blev genvalgt. Eneste nye navn på listen blev Jytte Jensen fra Lindvangs Venner.
Ny formand Frivillighedsrådet har nu konstitueret sig og valgt, hvem der skal være ny formand. Det blev Henning Rasmussen, Tønder Lænken og til posten som næstformand er Christian Vorting fra Røde Kors i Tønder valgt ind.

Herudover tæller listen over medlemmer følgende personer:

Birte Tørnqvist
Hanne Kokholm
Hildegard Høft
Inger Riis
Karen Thomsen
Adolf Wegener Andersen
Bent Nielsen
Inger Bruun Paulsen
Jytte Jensen
Kaj Steenholdt
Niels Andersen

Fordeling af §18 tilskud Forårets pulje med tilskud til de frivillige sociale foreninger på knap 500.000 kr. er fordelt, men der er stadig mulighed for at søge om tilskud til efterårets pulje indtil udgangen af september.

FAKTA om Frivillighedsrådet Frivillighedsrådet i Tønder Kommune består af 13 repræsentanter, der vælges af og blandt de frivillige sociale foreninger i Tønder Kommune.

- Frivillighedsrådet varetager de frivillige sociale foreningers interesse og virker som bindeled mellem det frivillige sociale arbejde, de kommunale politikere og kommunes forvaltning.
- Rådet kan indsamle oplysninger om det frivillige sociale arbejde, medvirke ved dialogmøder, tage initiativ til kurser for frivillige, forslå retningslinjer og kriterier for tildeling af § 18 midler samt komme med forslag til fordeling af støtte til de enkelte foreninger og organisationer.
- Planlægning og afholdelse af for eksempel stormøder eller en frivilligheds-messe/- dag i samarbejde med kommunen er også en del af rådets opgaver.
- Ligeledes sikrer Frivillighedsrådet sammen med Tønder Kommune, at der sker en løbende justering og udvikling af frivillighedspolitikken.

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire