Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/08-12   -   Pressemeddelelse

Badevandet på Rømø helt i top

Tønder Kommune holder løbende øje med badevandet, og analyserne fortæller om god badevandskvalitet på den populære ferieø



Sol og varme giver lyst til en forfriskende dukkert. Og på Rømø kan man roligt springe i bølgerne. Vandet har ikke bare en passende temperatur. Det er også både rent og godt.

Tønder Kommune holder løbende øje med badevandskvaliteten og udtager badevandsprøver 10 gange om året både ved Lakolk og Sønderstrand. Prøverne bliver analyseret for forskellige bakterier for at afdække, om der er nogen risiko ved badning, og analyseresultaterne er positive: Badevandskvaliteten på Rømø er helt i top, oplyser miljømedarbejder Hanne Larsen fra Tønder Kommune.

Resultaterne af badevandsanalyserne offentliggøres løbende på kommunens hjemmeside på www.toender.dk under Kultur & Turisme -> Strande.

Både Lakolk Strand og Sønderstrand er desuden igen i år tildelt Friluftsrådets Blå Flag som et synligt vidnesbyrd om, at både badevandskvaliteten og sikkerheden er i orden.

På Lakolk Strand er sikkerheden særlig høj, for her er der livreddere til stede hver dag fra kl. 11-19 hele sommeren igennem. Livredderne, der har udgangspunkt ved det karakteristiske rød-hvide livreddertårn midt på stranden, er en del af TrygFondens Kystlivredning.

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater