Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/10-12   -   Pressemeddelelse

Tønder foreslår statsligt medspil på energiprojekter

En række store og ambitiøse energiprojekter er på vej i Tønder Kommune. Det kan betyde, at kommunen skal garantere for meget store summer. Staten bør spille med, foreslår borgmesteren

Med en række konkrete projekter i Tønder Kommune er området godt på vej til at blive førende på udvikling af vedvarende energi. Men der er meget store beløb i spil, og borgmester Laurids Rudebeck opfordrer derfor nu regeringen til at spille med.

I et brev til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard skriver Tønder-borgmesteren, at realiseringen af de mange energiprojekter i Tønder-området ikke alene vil være til stor gavn for kommunens borgere. Projekterne vil også være med til at understøtte regeringens ambitiøse 2020-plan.

- Men, påpeger borgmesteren, den store udfordring for kommunen er garantistillelsen. Hvis vi imødekommer ansøgningerne om kommunegaranti for de nye projekter, vil vores garantiforpligtelse blive udvidet med 350-400 mio. kr. I betragtning af, at vi i forvejen har kautions- og garantiforpligtelser på ca. 300 mio. kr., er det en meget voldsom forøgelse af risikoen for en kommune med 39.000 indbyggere.

Konkret foreslår Laurids Rudebeck derfor en statslig regaranti på vedvarende energiprojekter.

- Mange af de store energianlæg i Danmark placeres i landområder, så det er ikke alene Tønder Kommune, der er udfordret på garantistillelsen. En statslig regaranti i et eller andet omfang vil derfor være til gavn for store dele af landet og for udviklingen af vedvarende energi, mener borgmesteren.

De konkrete projekter, som Laurids Rudbeck henviser til i sit brev til ministeren, er bl.a. Danmarks største biogasanlæg, der etableres i Tønder-området med en samlet investering på en halv milliard kr., geotermisk varmeforsyning af Tønder by, samlet investering 150-185 mio. kr., et stort solvarmeanlæg i Løgumkloster, samlet investering ca. 155 mio. kr. og et solfangeranlæg i Toftlund med en samlet investering på 35 mio. kr. Desuden er kommunen i gang med en vindmølleplanlægning, der vil åbne op for møller med op til 500 MW-effekt.

Kontaktinformation
Laurids Rudebeck
borgmester
Mobil 20 55 81 96

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater