Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/12-12   -   Pressemeddelelse

Udvikler næste generation af folkemusikere

De sønderjyske musikskoler får støtte til talentudvikling inden for folkemusikken

Næste generation af folkemusikere i den dansk-tyske grænseregion får nu bedre muligheder for at udvikle sig. Foreningen Samvirkende Sønderjyske Musikskoler har nemlig fået en økonomisk håndsrækning fra Den Sønderjyske Kulturaftale til at styrke talentudviklingen inden for folkemusikken.

- Vi har fået bevilget 38.000 kr., som skal bruges til at videreføre det fælles sønderjyske folkemusikprojekt, der har været i gang i år. Formålet er at udbrede kendskabet blandt de unge til folkemusikken og stimulere de unges interesse for at være udøvende folkemusikere, fortæller Henrik Thaysen Dam, der er leder af Tønder Kulturskole og formand for Samvirkende Sønderjyske Musikskoler. Tønder Kulturskole er tovholder på folkemusikprojektet.

Tilskuddet fra Den Sønderjyske Kulturaftale skal bl.a. anvendes til at udvide folkemusikskoleprojektet også at omfatte den forholdsvis nye folkBALTICA-festival, der finder sted i Flensborg og andre steder i den dansk-tyske grænseregion i april.

- Det har stor betydning for folkemusikkens fortsatte placering i vores kultur, at vi kan være med til at sikre tilgang til den udøvende kreds af folkemusikere. Derfor er vi selvfølgelig meget glade for den hjælp og den anerkendelse, vi nu har fået fra Den Sønderjyske Kulturaftale, siger Henrik Thaysen Dam.

Konkret er det planen, at unge musikskoleelever fra grænseregionen skal deltage i workshops på folkBALTICA 2013 sammen med nogle af de bands, der optræder på festivalen.

Som optakt og forberedelse til de unges folkBALTICA-medvirken holdes der to gehørspilledage under ledelse af en lokal musik- og kulturskolelærer og en professionel folkemusikere tilknyttet konservatoriets folkemusiklinje. De to spilledage finder sted i henholdsvis Sønderborg og Tønder.


Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire