Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
02/07-13   -   Pressemeddelelse

Tønder skal være på kulturel forkant

Få en klar vision om, hvad I vil, lød opfordringen fra Elsebeth Gerner Nielsen på møde om kulturlivet i Tønder Kommune

Tønder skal være på forkant og udvikle de gode kulturelle aktiviteter i kommunen.

Det var et af de råd, Kulturelt Forum og Kultur- og Fritidsudvalget fik på et møde om udviklingen af kulturlivet i Tønder Kommune.

For at sætte skub i arbejdet var Elsebeth Gerner Nielsen, rektor for Designskolen i Kolding, inviteret til at komme med en indledende peptalk. Og Elsebeth Gerner Nielsen kom i den grad med "en spand kul" til deltagerne.

For der er plads til forbedringer i Tønder Kommune, mente hun:

- Tønder Kommune skal være på forkant og turde udnytte de mange ressourcer, som man allerede har. I stedet for at opfinde den dybe tallerken gang på gang, skal vi udvikle de aktiver, kommunen er kendt for. F.eks. kniplinger, Tønder Festival og Vadehavet. Desuden skal vi kombinere erhvervsliv, kultur og turisme og huske på, at Tyskland er Danmarks største eksportmarked.

Og Kulturelt Forum fik en opsang: Forummet skal have en klar og tydelig vision, og forummets image skal bringes ind i det 21. århundrede. Kulturelt Forum har brug for en visuel identitet, som folk genkender. Desuden skal der laves en frivillighedspolitik, mente Elsebeth Gerner Nielsen, der afsluttede sit oplæg med ordene: "I skal vælge, om I vil være del af en "rådden banan", eller I vil være del af en raket med centrum i Hamborg".

Motiveret og inspireret efter Elsebeth Gerners Nielsen oplæg tager Kulturelt Forum udfordringen op og er nu i fuld gang med at lægge planer for 2013/2014. Blandt andet er der en ny kulturhjemmeside på vej, der skal gives indspark til en ny Kulturaftale Vadehavet, forummet vil i gang med at honorere kulturelle ildsjæle, det planlægges at holde årlige stormøder for kulturaktører, Spil Dansk Dag fejres, og Kulturelt Forum sender repræsentanter til Kulturmødet 2013 på Mors.

Kulturelt Forum glæder sig til at komme i arbejdstøjet efter sommerferien og fyre op under kulturlivet i Tønder Kommune.

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire