Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/10-13   -   Pressemeddelelse

Asfaltarbejde på Kongevej i Tønder

I efterårsferieugen er det en god idé at undgå Kongevej på den strækning, der renoveres

Vejarbejdet på Kongevej i Tønder er nu så vidt, at der skal lægges asfalt på den sydlige side af vejen og på vejudvidelsen mellem Østergade og Richtensgade.

Fra mandag den den 14. oktober vil arbejdet med at fræse asfalten starte op, og fra onsdag den 16. oktober vil selve asfaltarbejdet gå i gang.

Arbejdet forventes at vare hele uge 42.

Vejen vil ikke være spærret, men af hensyn til arbejdet og de trafikale gener opfordres bilisterne til at finde alternative veje eller køre hjemmefra i god tid. Arbejdet ventes at foregå i tidsrummet fra kl. 6.00 til 18.00.

Arbejdet på Kongevej er sat i værk for at øge trafiksikkerheden, samtidig med at området gøres til et mere attraktivt bymiljø.

Vejarbejdet forventes afsluttet i foråret 2014.

Projektet omfatter etablering af 2 x 3,25 meter brede kørebaner, 3,00 m bredt overkørbart midterareal med svingbaner, ny 1,70 meter bred cykelsti og 1,7 meter bredt fortov med ledelinjer og opmærksomhedsfelter for blinde og svagtseende.

Samtidig med saneringen bliver lygtepælene renoveret, og ved Richtensgade opsættes en port med 8 stk. lave lygtepæle. Den samlede pris er 5,0 mio. kr.

På hjemmesiden www.toender.dk under Borger - Trafik, veje og grønne områder - Vejarbejde, kan du holde dig opdateret om arbejdet.

Kontaktinformation
Michael Erbs
ingeniør
Tlf. 74 92 92 66
E-mail: mier@toender.dk

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater