Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/10-13   -   Pressemeddelelse

Dyreregulativ kommer på politikernes bord igen

Efter mange reaktioner tager formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Tønder Kommune sagen om omstridt regulativ op til ny udvalgsbehandling

Tønder Kommunes nye og meget omtalte regulativ for dyre- og fjerkræhold i byerne kommer nu på politikernes bord igen. Det tager formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Bo Jessen, initiativ til efter de seneste dages intense omtale.

- Vi sætter sagen på dagsordenen igen på næste udvalgsmøde, oplyser Bo Jessen. Han lægger ikke skjul på, at den store interesse for regulativet overrasker ham.

- Vi er trods alt ikke ude i noget helt nyt, som aldrig er set før. Virkeligheden er jo, at rigtig mange andre kommuner har tilsvarende bestemmelser som et redskab til at håndtere klager fra borgere, der føler sig generet af dyrehold i byerne. Derfor kan det godt undre lidt, at det pludselig bliver så stor en sag, at Tønder nu gør det samme, som mange andre har gjort længe.

- Men lad nu det ligge. Det afgørende er, at vi har lyttet til kommentarerne og den kritik, der er rejst. Derfor har jeg bedt forvaltningen samle eksempler sammen fra andre kommuner, så vi på næste udvalgsmøde kan vurdere, om vores regler er mere restriktive end andre. Og så må vi forholde os til, om vi skal ændre vores regler, eller om vi i det hele taget skal have den slags regler.

- Alle har jo lov til at blive klogere, og skulle det ende med, at vi laver beslutningen om, så er der jo trods alt ikke sket nogen skade endnu, siger udvalgsformanden.

Relevant information

http://www.toender.dk/


Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater