Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/12-13   -   Pressemeddelelse

Tønder skruer op for naturformidling

Med støtte fra Friluftsrådet ansætter Tønder Kommune en naturvejleder, der især skal åbne skoleelevernes øjne for naturværdierne

Nu vil Tønder Kommune sætte endnu mere fokus på formidling af naturværdierne i området. Især over for den opvoksende generation.

- Vi ønsker at få mere gang i naturvejledningen og naturformidlingen, og derfor ansætter vi en naturvejleder, som især kan gøre en indsats over for skoleeleverne og være med til at udbrede kendskabet hos de unge til naturen og de aktiviteter og muligheder, naturen giver os, fortæller formanden for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Bo Jessen.

Den nye naturvejleder er Hans Tonnesen, der starter i jobbet den 1. januar 2014. Han er foreløbig ansat i tre år.

Friluftsrådet støtter det nye initiativ i Tønder Kommune med tilskud til lønmidler.

Som naturvejleder skal Hans Tonesen være tovholder og igangsætter for at styrke og udvikle naturformidlingen og gennemførelse af formidlingsprojekter i kommunen. Det skal ske på tværs af kommunens områder og ved at inddrage relevante samarbejdspartnere.

- Naturformidling er et område, vi ikke har gjort så meget ud af de senere år. Men det er et vigtigt område med et stort potentiale, ikke mindst i forhold til synliggørelse og bosætning. Derfor vil vi nu satse på naturformidling for fuld styrke, siger Bo Jessen.

Da børnene er vores fremtid, lægges der især op til at bruge naturen og naturens mangfoldighed som læringsmiljø for skoleelever. Det kan medvirke til, at de unge opnår en identitet og tilknytning til området, så de får lyst til at blive fremtidens borgere i kommunen.

I efteråret 2012 blev der gennemført et mindre pilotprojekt med tilbud om naturformidling til bl.a. skoleklasser. Forsøget blev modtaget rigtig godt, og derfor bliver naturformidling nu sat i mere faste rammer.

Fakta:

Hans Tonnesen, 57 år, er "gammel" tønderdreng med stærke kompetencer og stor erfaring inden for naturvejledning.

I mange år har Hans Tonesen været ansat som formidler/daglig leder ved Højer Mølle og Marskmuseum, der er en del af Museum Sønderjylland, og her har han på dygtig og inspirerende vis formidlet forholdet mellem marsk, vadehavet og mennesket.

Senest har Hans Tonnesen været ansat som projektleder og naturvejleder for ældre mennesker i Flensborg Fjord-området.

Hans viden, indsigt og erfaring kan nu komme skolebørn som ny målgruppe til gode.

Pressekontakt

Christa Jørgensen
Fagchef Miljø & Natur
  74 92 92 11
  51 27 22 88

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire