21/03-14
-
Pressemeddelelse
Fra 'Hal Unika' til 'Innovation og Musik'
Idéerne og potentialerne til udvikling af bosætningen bobler i Toftlund, som er den nordligste by i Tønder Kommune. Ca. 40 dedikerede og engagerede borgere arbejder nu videre med en række spændende og unikke idéer til udviklingsprojekter.
Selve projektet hedder 'Fremtidens Toftlund', og initiativet er rejst på baggr¬und af en by analyse udarbejdet af Region Syddanmark. Analysen har vist, dels en stigende fraflytnings frekvens for Toftlund, og dels et stort behov for at fremme bosætningsindsatsen for byen.
Magasin er spændende læsning
Analysens resultater er samlet i et magasin, som netop nu ligger fremme i en revideret udgave i Toftlund på Kulturtorvet, i butikkerne og på biblioteket.
"Der er meget spændende og tankevækkende læsning om Toftlund, men især er det særligt interessant at læse om, hvordan Toftlund er den by i kommunen, hvorfra man når flest arbejdspladser indenfor en halv times kørsel og det fortæller os, at byen har potentiale som et godt sted at bosætte sig", fortæller Laurids Rudebeck, borgmester i Tønder Kommune!
Projektets formål er at samle alle de gode kræfter, tanker og idéer i byen under et eller flere udviklingsinitiativer og genfinde Toftlunds identitet samt udarbejde en bosætningsstrategi for byen. Godt 40 lokale ildsjæle har meldt sig til en dialoggruppe, hvor de sammen formulerer og udvikler spændende projektidéer til en bosætningsstrategi.
De foreløbige overskrifter er: ' Den brede musik og kultur', "˜Boligen - målrettet bosætningskampagne', "˜Hal unika', "˜Innovation - café', "˜Brundtlandcenteret - aktiviteter på kryds og tværs' og "˜Gøre byen synlig'.
Det videre forløb
Dialoggruppen møder hinanden igen den 25. marts i Toftlund for yderligere og endeligt at kvalificere de projekter, der bliver arbejdet videre med. De bliver præsenteret og offentliggjort den 6. maj, på et borgermøde.
Med Tønder Kommune i spidsen
Tønder Kommune står i spidsen som tovholder på projektet, im¬ens NIRAS, Region Syddanmark og Ministeriet for By, Bolig & Landdistrikter også deltager i samarbejdet.
Pressekontakt
Kia Fog Kristensen
74 92 94 11
20 14 60 39