Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/04-14   -   Pressemeddelelse

FolkBALTICA festivalen kommer til Toftlund

"Ravvejsfestivalen" er titlen på årets jubilæumsfestival, den 10. i rækken, der løber af stablen den 7. - 11. maj 2014 med den ene af koncerterne i Toftlund.

Festivalens musik er en rejse på den gamle handelsvej mod syd fra Baltikum til Middelhavet, fra Rusland til Italien og giver prøver på de musikalske symbioser, der opstår, når fremmede kulturer mødes.

I Toftlund spiller Dreamers' Cirkus, som modtog Kronprinsparrets stjernedryspris 2013, med Rune Tonsgaard Sørensen og sine fantastiske kammerater. Hele Danmark (og en del af Australien) så gruppen optræde i Sydney Opera House til den royale prisuddeling. Dreamers' Cirkus behersker et væld af instrumenter og spænder over et utal stilarter.

Gruppens musikalske bredde er imponerende - fra den moderniserede, traditionelle musik over klassisk til det eksperimenterende. Her er oplevelser til hjernen og til følelserne. Gruppens debut-cd "A Little Symphony" er optaget med et klassisk ensemble i ryggen.

"Vi har i Tønder Kommune indgået et partnerskab med musikfestivalen FolkBALTICA, fordi vi gerne vil være rigtig stærke indenfor folkemusik. Med FolkBALTICA festivalen her i foråret varmer vi op til vores eget store fyrtårn, Tønder Festivalen. Som del af FolkBALTICA-festivalen bliver vi også mere opmærksomme på de mange muligheder for store musikoplevelser, der findes i Sønderjylland-Schleswig. Jeg er glad og stolt over, at vi har så fine faciliteter i Toftlund til et sådant arrangement, og jeg takker Midtlandets Musik og Teaterforening, der er medarrangører af koncerten, fordi de sikrer, at vi får en fantastisk koncert i Toftlund Musik og Teaterhus" udtaler Jørgen Popp Petersen (S), formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Tønder Kommune.

Optræder til åbningsfesten for Melodi Grand Prix
Dreamers' Cirkus optræder til dette års åbningsfest til melodi Grand Prix i København, den 4. maj. Så her er der mulighed for en smagsprøve inden koncerten i Toftlund. Åbningsfesten kan i øvrigt også følges online på dr.dk. Koncerten finder sted den 8. maj i Toftlund i Musik og Teaterhuset kl. 20.

Billetter og program på folkbaltica.dk eller mmtf.dk

Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire