Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/05-14   -   Pressemeddelelse

Hansen og Jensen fortsætter virksomhedsbesøgene

Tønder Kommune er i fuld med at udbygge dialogen og samarbejdet med det lokale erhvervsliv og opfordrer lokale virksomheder til at melde sig, hvis de vil have besøg

Makkerparret Hansen og Jensen fra Tønder Kommune har siden oktober været i fuld sving med at besøge virksomheder i området. Borgmester Laurids Rudebeck eller teknik- og miljøudvalgsformand Bo Jessen er med på besøgene sammen med direktør Keld I. Hansen og chefkonsulent Karsten H. Jensen, for det stod hurtigt klart, at det er en rigtig god idé at få det politiske niveau med.

Formålet med virksomhedsbesøgene er at styrke dialogen med virksomhederne. Og det ser ud til at lykkes. Indtil nu har været besøg på hos ca. 25 virksomheder, og der har været mange gode drøftelser.

- Vi er blevet rigtig godt modtaget af virksomhederne, fortæller borgmester Laurids Rudebeck. Mit indtryk fra besøgene er, at virksomhederne ønsker dialog og et godt samarbejde med kommunen om at skabe gode rammer for udvikling. Vi kommer hjem fra besøgene med arbejdsopgaver i tasken og mange gode ideer til, hvordan vi kan blive endnu bedre til at arbejde sammen.

Virksomhedsbesøgene fortsætter i første omgang, til 40 virksomheder er besøgt, og makkerparret fortsætter derfor også med at invitere sig selv på besøg.

Men virksomhederne må også meget gerne selv komme på banen, hvis de vil på besøgslisten. Direktør Keld I. Hansen opfordrer således virksomhederne til at kontakte kommunen, hvis de ønsker besøg.

- Det er vigtigt for os at komme ud til et bredt udsnit af kommunens virksomheder. Vi hører også meget gerne, hvis der er nogen, der vil i dialog med os om, hvordan vi som kommune bedst muligt understøtter det lokale erhvervsliv og udvikler vores erhvervsservice på miljø- og teknikområdet, siger direktøren.

Når besøgsrunden er afsluttet, er det planen at invitere virksomhederne til en workshop med det formål at virksomhedsrepræsentanter mødes med kommunen og sammen udvikler nye tiltag, der kan gøre samarbejdet endnu bedre.

Site director Henrik Jessen fra Arla Foods i Branderup er en af de repræsentanter, der har haft besøg.

- Det er helt sikkert et godt initiativ. For os som lokal virksomhed er det vigtigt, at den kommunale opbakning er til stede, og at vi har en let adgang til kommunen, når vi har brug for det.

Chefkonsulent i direktionsstaben, Karsten H. Jensen, er tovholder på ordningen og kan kontaktes for besøg.

Pressekontakt

Karsten Jensen
Chefkonsulent
  74 92 93 99
  20 42 19 89

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire