Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/06-14   -   Pressemeddelelse

Lettelse og glæde på borgmesterkontoret

Tønders borgmester fremhæver både ledelsen og medarbejdernes indstilling i forbindelse med afgørelsen om Skærbæk-slagteriets fremtid

Beslutningen om at videreføre soslagteriet i Skærbæk er en rigtig god nyhed for hele Tønder Kommune, konstaterer borgmester Laurids Rudebeck.

- Jeg er både lettet og glad. Vi vidste, at slagteriets fremtid har været et tema hos Danish Crowns ledelse og medarbejdere, og vi har fulgt udviklingen fra sidelinjen med stor spænding. Derfor er det meget glædeligt, at der nu er kommet en afklaring, som betyder, at virksomheden ikke alene fortsætter, men også får tilført yderligere produktion, fordi virksomheden nu samler alle slagtninger af søer i Jylland på slagteriet i Skærbæk.

- Det giver ro og tryghed, selvfølgelig først og fremmest for de ansatte, der nu kan regne med at beholde deres arbejde, men også for byen og hele kommunen. Vi har brug for arbejdspladser, og Danish Crown-slagteriet i Skærbæk har altid været kendt som en god og velfungerende arbejdsplads, siger borgmesteren.

Han fremhæver, at der undervejs i forløbet har været en god og konstruktiv dialog mellem Danish Crowns ledelse og Tønder Kommune.

- Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at sikre erhvervslivet så gode rammevilkår som muligt, og derfor er det vigtigt, at vi taler sammen, når der er noget på spil. Ledelsen har været åben og imødekommende, og det vil jeg gerne kvittere for, siger Laurids Rudebeck.

Han glæder sig også over de ansattes medspil.

- Medarbejderne har taget ansvar og medvirket til en omlægnings- og effektiviseringsløsning, der sikrer virksomheden og de mange arbejdspladser i byen. Det har næppe været let, men medarbejderne har vist, at de er parat til at yde noget for at bevare deres arbejdsplads. Stor respekt for det, lyder det fra Tønder-borgmesteren.

Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire