07/07-14
-
Pressemeddelelse
Pulje til lækre landsbyer
Nu kan boligejere og ejere af erhvervsbygninger i de mindre byer i Tønder Kommune søge om tilskud til istandsættelse og nedrivning af tomme boliger. Midlerne kommer fra puljen til landsbyfornyelse og kan også bruges til at forskønne hele områder.
For de, der ejer et hus eller en erhvervsbygning, som trænger til istandsættelse, er der gode chancer for at få tilskud via Landsbypuljen. Puljen giver mulighed for at søge om bidrag på op til mellem 25-33% af udgifterne. Til nedrivning kan må få helt op til 100 % af sine udgifter dækket.
Det gælder for udvendig istandsættelse af facader, tag, vinduer, døre m.v. For at komme i betragtning skal boligen eller udlejningsejendommen være opført før 1950. Tilskudsstørrelsen ligger på mellem 25 og 33 %, hvor det er de særligt bevaringsværdige ejendomme, der kan komme i betragtning til de 33 %.
NedrivningPuljen dækker også for nedrivning af tomme boliger, der er i fysisk dårlig stand og som ligger i åbent land eller i byer med under 3000 indbyggere. Det samme gælder for tomme erhvervsbygninger, dog ikke landbrugsbygninger. Tilskuddet består i, at Tønder Kommune vælger entreprenøren og betaler udgifterne.
Plan for landsbyen"En tredje og spændende mulighed er, at hvis en hel landsby har en fælles drøm om at sætte nogle forskønnelsestiltag i gang, kommer vi gerne ud og snakker med indbyggerne om mulighederne og om, hvordan puljen bedst kan anvendes til at opfylde idéerne" fortæller Mie Alsen Sørensen, byggesagsbehandler i Tønder Kommune.
Ekstraordinære midler til BredebroI Bredebro er kommunen, aktive borgere og lokalrådet i gang med en områdefornyelse, og boligejere har derfor mulighed for at søge af ekstraordinære midler til istandsættelsel. Der bliver holdt et borgermøde om det i september.
De lokale borgerforeninger/lokalråd kan give mere information, eller man kan gå på Tønder Kommunes hjemmeside og se under 'Landsbypuljen'.
Pressekontakt
Mie Alsen Sørensen
Byggesagsbehandler
+45 74 92 92 88