Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/08-14   -   Pressemeddelelse

Verdensarv fejres ved Vidåslusen

Verdensarvflise med motiv af Skærbæk-kunstner placeres ved slusen 16. august

Den danske del af Vadehavet er kommet i fornemt selskab. Det enestående og værdifulde tidevandsområde er nu optaget på UNESCOs prestigefyldte liste over verdensnaturarv. Det skal fejres. Også i Tønder Kommune. Derfor inviterer kommunen alle interesserede til vadehavsfest ved Vidåslusen ved Højer lørdag den 16. august kl. 13.00 - 16.30.

Som symbol på Vadehavets optagelse på UNESCO-listen er der fremstillet verdensarvfliser til opstilling i vadehavskommunerne.

Fliserne blev modtaget på havnen i Esbjerg i begyndelsen af august bl.a. med deltagelse af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim og miljøminister Kirsten Brosbøl.

Den flise, borgmester Laurids Rudebeck modtog til Tønder Kommune, skal ligge ved Vidåslusen, og anbringelsen af flisen bliver et af højdepunkterne ved vadehavsfesten den 16. august.

Flisen sejles ind til Højer Bådklub, hvorfra den i hestevogn køres ud til Vidåslusen, hvor borgmesteren vil sørge for, at den kommer på plads.

Med på turen i hestevogn ud til slusen er borgmester Laurids Rudebeck, Bent Poulsen, formand for Nationalpark Vadehavet, Finn Hansen, formand for Højer Lokalråd og Landdistriktsudvalget i Tønder Kommune, samt Skærbæk-kunstneren Else Pia Martinsen Erz, der har udført det flotte motiv på verdensarvfliserne.

Ved vadehavsfesten vil borgmester Laurids Rudebeck holde en kort tale, og der bliver også musikalsk underholdning. Der kan desuden købes sønderjysk kaffebord. Prisen er 99 kr. Som afslutning på festlighederne bliver der mulighed for at deltage i guidede ture i området.

Pressekontakt

Karsten Jensen
Chefkonsulent
  74 92 93 99
  20 42 19 89

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire