Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
09/12-14   -   Pressemeddelelse

Nye regulativer for affald og jord sendes i høring

Nu sender Tønder Kommune tre regulativer om håndtering af affald og jord i høring. Regulativerne fastsætter nye regler for, hvordan du skal håndtere husholdningsaffald, erhvervsaffald og jord. Regulativerne ændrer især reglerne for håndtering af eternit, forbrændingsegnet affald, flodskarn og samletanke.

Tønder Kommune sender nu forslag til tre nye regulativer i høring. Regulativerne fastsætter
nye regler for, hvordan du skal håndtere husholdningsaffald, erhvervsaffald og jord.

I regulativerne beskriver Tønder Kommune, hvordan du skal sortere dit affald, og hvordan kommunens forskellige ordninger fungerer. De væsentligste ændringer, i forhold til de nuværende regler, er:

Eternit: Fremover må virksomheder og privatpersoner maksimalt aflevere 10 eternitplader pr. besøg på genbrugspladsen. Desuden skal du fremover aflevere eternitpladerne i de bigbags, der er opstillet til formålet.

Forbrændingsegnet affald: Hvis du som virksomhed skal transportere affald, der egner sig til afbrænding, som f. eks. træ fra nedrivning af bygninger, så kan du fremover lave aftaler med Tønder Forsyning om at køre affaldet direkte til det forbrændingsanlæg, som forsyningen har en aftale med. Det gør du i stedet for at køre til omlastestationen på Nyhedevej 1, 6280 Højer.

Afbrænding af flodskarn: Som led i naturpleje åbnes der nu op for, at Digelag og andre, der har driftsansvaret for diger til beskyttelse mod oversvømmelse, må afbrænde flodskarn i perioden 1. januar til 15. maj. Det er dog en forudsætning, at andet affald er sorteret fra flodskarnet, inden det bliver brændt.

Samletanke: Fremover skal du tilmelde samletanke til tømningsordningen. En samletank
er en lukket beholder til spildevand, som ikke har noget afløb, og derfor vil spildevandet
flyde over, hvis tanken ikke bliver tømt.

Du kan læse regulativerne på Tønder Kommunes hjemmeside under Høringer. Skulle du have kommentarer eller bemærkninger til regulativerne, så kan du sende dem teknisk@toender.dk eller til Teknik og Miljø, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster senest den 6. januar 2015.

Pressekontakt

Rie Jasmund Eilersen
  74 92 92 41

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire