Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/01-15   -   Pressemeddelelse

Klar besked om inklusion

Tønder Kommune vil udbrede kendskabet til inklusion på dagstilbudsområdet

Fællesskaber - inklusion med glæde er overskriften for en ny informationsindsats i Tønder Kommune om inklusion inden for dagtilbudsområdet, dvs. børnehaver og dagpleje.

Formålet med inklusion er at fastholde så mange børn som muligt inden for det normale tilbud, fordi børn og unges identitet og selvværd bedst udvikles inden for ligeværdige fællesskaber.

- Men det er ingen hemmelighed, at inklusion kan give anledning til en vis utryghed. Vi tror på, at mere viden og øget kendskab til inklusion kan være med til at skabe større forståelse og tillid. Derfor har vi inviteret forældre til børn i kommunens dagtilbud til informationsmøder, hvor der bl.a. bliver orienteret om baggrund og formål med inklusion og om, hvordan vi griber opgaven an her i Tønder Kommune, fortæller specialkonsulent Marianne Garder.

For at klæde medarbejderne i daginstitutionerne godt på til at arbejde med inklusion i hverdagen er der også arrangeret et personaleinformationsmøde med inklusion som tema. Mødet finder sted torsdag den 15. januar i Skærbæk Fritidscenter. Her vil medarbejderne møde konsulent og forfatter Anne Linder, der giver sit bud på, hvorfor det giver god mening at satse på inklusion, og hvordan opgaven løses bedst muligt. Anne Linder er uddannet psykolog.

For forældre til børn i dagtilbud er der arrangeret fire møder i henholdsvis Agerskov den 12. januar, Løgumkloster den 14. januar, Skærbæk den 19. januar og Tønder den 22. januar.

På alle fire møder vil socialpædagog og konsulent Karin Torp komme med et oplæg om aftenens tema og bl.a. komme ind på, hvad man som voksen skal være opmærksom på, og hvordan forældrene kan bidrage til at styrke samarbejde og fællesskab. Desuden vil specialkonsulent Marianne Garder og pædagogisk konsulent Helle Vibeke Hansen fortælle om inklusion i Tønder Kommune og svare på spørgsmål.

Pressekontakt

Marianne Garder
Specialkonsulent
  24 96 01 74

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire