Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/03-15   -   Pressemeddelelse

USA's ambassadør besøger Tønder

Torsdag den 12. marts gæster USA's ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, Tønder på et todages besøg. På programmet er blandt andet 1864-udstilling samt besøg hos ENVO Biogas og Tønder Gymnasium

Torsdag byder på et glædeligt gensyn, når USA's ambassadør i Danmark, Rufus Gifford, endnu engang besøger Tønder.

Sidst, Rufus Gifford lagde vejen forbi, var i forbindelse med Tønder Festival, hvor han stod for den officielle åbning af festivalen. Nu besøger den amerikanske ambassadør altså igen Tønder, og det glæder borgmester Laurids Rudebeck.

- Vi var jo så heldige at have besøg af ambassadøren så sent som i august, hvor han gav udtryk for, at han meget gerne ville besøge Tønder igen. Derfor er det et besøg, som både vi og ambassadøren har set frem til, og jeg synes, vi har lavet et rigtigt interessant program for besøget. Vi glæder os meget til at vise de spændende initiativer i Tønder Kommune frem, udtaler borgmester Laurids Rudebeck.

Den amerikanske ambassadør ankommer til Tønder torsdag aften, hvor Hotel Tønderhus danner rammen om en middag for ambassadøren, borgmester Laurids Rudebeck og andre inviterede.

Efter middagen vil selskabet begive sig til Tønder Rådhus. Her vil ambassadøren og resten af selskabet se 1864-udstillingen "Fra Fjendskab til Forsoning". Aftenen slutter af med en diskussion af mindretalsspørgsmålet, som er et emne, ambassadøren har stor interesse for.

Fredag byder på virksomhedsbesøg for den amerikanske ambassadør og borgmesteren, når turen går til Solvig, hvor ENVO Biogas Tønder præsenterer byggeprojektet og visionerne for det færdige resultat.

Ambassadøren slutter sit besøg af på Tønder Gymnasium med en kort rundvisning efterfulgt af samtaler med lokale gymnasieelever og slutteligt pressemøde.

Det fulde program for besøget:

12. marts
18.15 - 20.00 Middag på Hotel Tønderhus
20.10 - 21.00 1864-udstillingen "Fra Fjendskab til Forsoning" og diskussion af mindretalsspørgsmålet

13. marts
08.45 - 09.45 Besøg på ENVO Biogas Tønder.
10.00 - 11.00 Besøg på Tønder Gymnasium
11.00 - 11.20 Pressemøde på Tønder Gymnasium

Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire