Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/04-15   -   Pressemeddelelse

Nyt initiativ skal sikre lokal kvalificeret arbejdskraft

Med et nyt initiativ går Tønder Kommune og lokale aktører nu sammen om at styrke grundlaget for vækst og udvikling for de lokale virksomheder

Med et nyt initiativ og fire millioner kroner sigter Tønder Kommune mod vækst og udvikling for det lokale erhvervsliv.

Initiativet har fået titlen "Initiativet for kvalificeret arbejdskraft i Tønder Kommune" og vil have fokus på at styrke den indsats, der skal sikre, at virksomhederne i Tønder Kommune kan få den arbejdskraft, der er brug for.

Derfor vil Tønder Kommune gennem et bredt samarbejde med centrale lokale aktører på erhvervs-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet gøre det nemmere for de lokale virksomheder at tiltrække, ansætte, udvikle og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Initiativet er rettet mod alle typer af virksomheder og vil også have fokus på at opkvalificere ledige, så de har bedre muligheder for at komme i arbejde igen.

- I kommunalbestyrelsen er der en bred enighed om, at det her er et vigtigt indsatsområde. Derfor har vi afsat fire millioner kroner over en toårig periode til initiativet. Det er et initiativ, som vi tror på vil have en positiv effekt, fordi det er et stærkt virksomhedsvendt koncept, der bygger på gensidig samarbejde, udtaler formand for arbejdsmarkedsudvalget Susanne Linnet

Tønder Kommune og de lokale aktører har netop afholdt en workshop, hvor deltagerne blandt andet kom med bud på, hvordan opgaven bedst kan løftes. Hurtigt stod det klart, at det brede samarbejde og den fælles interesse i at styrke det lokale erhvervslivs konkurrenceevne vil samle parterne om at løfte i flok.

Og det er noget, der glæder en af initiativtagerne bag samarbejdet:

- At vores lokale virksomheder har gode muligheder for at skaffe kvalificeret arbejdskraft er afgørende for et godt og sundt erhvervsliv i Tønder Kommune. Dygtige og velkvalificerede medarbejdere er nemlig en forudsætning for at skabe vækst. Derfor er det her initiativ og det stærke samarbejde vigtigt, udtaler Henrik Frandsen, formand for Tønder Erhvervsråd

- Vi er fulde af gå-på-mod og tro på initiativet. Nu trækker vi i arbejdstøjet for at blive endnu skarpere på, hvordan vi sammen kan gøre en forskel for den enkelte virksomhed i kommunen, udtaler Susanne Linnet afslutningsvis.

I første omgang er det planlagt, at samarbejdet skal fortsætte til udgangen af 2016. Herefter vil parterne bag initiativet vurdere, om arbejdet har haft den ønskede effekt, og hvordan arbejdet i så fald skal fortsætte.

Pressekontakt

Susanne Linnet
Formand for Arbejdsmarkedsudvalget
  40 40 07 31

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire