Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/04-15   -   Pressemeddelelse

Forskning i fokus i Tønder

Torsdag og fredag står i forskningens tegn, når Tønder Kommune og MIND FACTORY by ECCO slår dørene op til forskningens forunderlige verden

Som noget nyt deltager Tønder Kommune nu i det landsdækkende arrangement Forskningens Døgn, og du er inviteret.

I Tønder strækker Forskningens Døgn sig over to dage. Her har både elever og alle andre interesserede mulighed for at få et indblik i forskningens forunderlige verden, når lokale forskere præsenterer deres forskningsprojekter og resultater i Tønders nye innovationshus, MIND FACTORY by ECCO.

Og det glæder borgmester Laurids Rudebeck:

- Nytænkning og innovation er helt centrale fokuspunkter i Tønder Kommune - både blandt skole- og gymnasieelever, men i ligeså høj grad også på det lokale arbejdsmarked. For det er gennem nytænkning at udvikling og vækst skabes. Med de her arrangementer sætter vi på spændende og anderledes vis fokus på den nye viden, som forskningen baner vejen for, og som vi alle kan lade os inspirere af.

Torsdag den 23. april vil elever fra kommunens ældste skoleklasser og ungdomsuddannelser opleve forskningen på tæt hold, når forskere fra University College Syddanmark, SDU - Mads Clausen Instituttet og National Innovation Center gæster det nye innovationshus.

Kom til stand-up forskning i Tønders nye innovationshus

Fredag den 24. april er alle interesserede inviteret, når MIND FACTORY by ECCO slår dørene op til såkaldt stand-up forskning.

Efter velkomst ved borgmester Laurids Rudebeck fortæller tre forskere fra lokalområdet i korte oplæg om deres forskningsområder, som skal være med til at vise det uventede, som forskningen kaster lys på og gør os alle klogere på:

Ph.D. Marianne Egebjerg Jensen fortæller om, hvordan flagermus som specialister i at analysere ekkoer navigerer i en verden af lyde.

Ph.D. Rasmus Bogh Linnet fortæller om sin forskning med at fastholde atomer i fælder af elektroniske felter og derved udføre komplekse og tidskrævende eksperimenter, der kan åbne for helt ny viden.

Ph.D. Salla Lutz laver virksomhedsanvendt forskning. Salla vil blandt andet give et indblik i, hvordan indvistering i store havvindmølleparker kan bidrage til en reducering af prisen på havstrøm.

Efter de tre korte oplæg vil den daglige leder af MIND FACTORY by ECCO, Anne-Sofie Dideriksen, fortælle om innovationshusets indretning. Slutteligt er der mulighed for på egen hånd at gå på opdagelse i innovationshuset.

Fredagens åbne arrangement i MIND FACTORY by ECCO på Martin Hammerichsvej 2 i Tønder er af to timers varighed - fra 16.00 til 18.00. Arrangementet er gratis og tilmelding er ikke nødvendigt.
Fakta om forskningens døgn:
Forskningens Døgn er en landsdækkende forskningsfestival, der siden 2005 er blevet afholdt årligt.

Formålet med Forskningens Døgn er at øge opmærksomheden og vække interesse for forskning hos den danske befolkning og skabe forståelse for den betydning, som forskning har for vores samfund og hverdag.

Forskningens Døgn henvender sig til alle, der er åbne for at blive underholdt og lære nyt - og især til dem, der ikke til dagligt har berøring med forskning og innovation.

I 2014 fandt festivallen sted den 24., 25. og 26. april overalt i Danmark. I alt deltog ca. 70.000 danskere i festivalen, som bød på 419 foredrag og over 238 arrangementer.

Forskningens Døgn bliver i år afholdt den 23., 24. og 25. april.

Pressekontakt

Anne-Sofie Dideriksen
  23 71 35 99
Birgitte Anker
Chefkonsulent
  74 92 95 27
  24 98 56 23

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire