Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/04-15   -   Pressemeddelelse

Tønder Kommune klar til bryllup

Idékonference skal sætte skub i udvikling af Tønder Kommune som attraktiv bryllupsdestination

Idékonference skal sætte skub i 500.000 kroner. Det er dét engangsbeløb, Kommunalbestyrelsen ved budgetvedtagelsen for 2015 afsatte til at kickstarte udviklingen af Tønder Kommune som attraktiv bryllupsdestination for udenlandske, primært tyske, brudepar. Nu skal pengene aktiveres, og alle interesserede aktører inviteres til en spændende og anderledes idékonference, der holdes på Klægager i Ballum den 27. maj.

I Tønder Kommunes borgerservice tager medarbejderne sig af cirka 1.700 udenlandske vielser om året, og det gør kommunen til en af de største aktører på borgerlige udenlandske vielser i Danmark.

Omkring 2/3 af de udenlandske par vælger at overnatte i Tønder Kommune, og disse par efterspørger ofte ydelser som f.eks. frisør, vielsesringe, overnatning mv., når de første gang tager kontakt til borgerservice.

- Tønder Kommunes potentiale hvad angår de udenlandske vielser er slet ikke udfoldet fuldt, siger Laurids Rudebeck, borgmester i Tønder Kommune.

- Nu skruer vi op for charmen og går efter både at udvide antallet af udenlandske vielser og skabe meromsætning til områdets turist- og detailaktører. For at kunne gøre det har vi brug for alle gode ideer og input fra dem, der i hverdagen møder brudeparrene, hvad enten det er frisøren, blomsterhandleren, hotel- eller caféejeren, fotografen eller andre - og vi håber, at mange vil sætte kryds i kalenderen den 27. maj og deltage.

Idékonference forklædt som bryllup

Når områdets aktører inden længe inviteres til idékonference, kan de godt finde både de allerbedste ideer, samarbejdsviljen, festhumøret og det pæne tøj frem. I samarbejde med kommunikationsbureauet KALB i Løgumkloster har Tønder Kommune nemlig valgt for alvor at lægge sig i selen, hvad angår udviklingen af en attraktiv bryllupsdestination.

- Vi er overbevist om, at vi her i Tønder Kommune har mulighederne for at kunne give udenlandske par en ægte, varm og professionel bryllupsoplevelse, og når vi sætter os sammen med turistaktørerne, vil vi meget gerne, at alle de, der servicerer brudeparrene, også selv mærker, hvad vi kan, når vi løfter i fællesskab. Derfor pakker vi ganske enkelt idékonferencen ind i et bryllupsformat, siger borgmesteren.

Hos KALB siger Marianne Kalb:

- Vi er utroligt glade for opgaven, og vi glæder os til at skabe en fantastisk dag sammen med borgerservice-teamet, som i hverdagen er dem, der har den første kontakt til de udenlandske brudepar. I fællesskab lægger vi op til, at alle involverede i dagen kan få de allerbedste rammer for at skabe nye ideer og rammesætte opgaven. Og jeg kan hviske alle i øret, at borgmesteren har lovet at møde op i smoking den 27. maj.

Konkret skal idékonferencen munde ud i begyndelsen på et stærkt samarbejde på tværs af aktører i kommunen samt etablering af en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med en bæredygtig forretningsmodel for bryllupsdestination. Alle interesserede aktører kan deltage på idékonferencen. Invitationer til konferencen udsendes og annonceres i løbet af de næste uger, men tilmelding kan allerede ske nu til info@kalb.dk.udvikling af Tønder Kommune som attraktiv bryllupsdestination

Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire