Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/05-15   -   Pressemeddelelse

Tønder Kommune og Ældrerådet vil højne trafiksikkerheden for de ældre og inviterer til trafikcafé

Hvordan bliver de ældre mere trygge og mere sikre i trafikken?

Spørgsmålet er hovedtemaet på en trafikcafé, som Tønder Kommune og Ældrerådet i fællesskab indbyder de ældre til i Løgumkloster.

Arrangementet finder sted torsdag den 28. maj kl. 10-16 i Klosterhallen, og i alt 58 personer er tilmeldt.

Borgmester Laurids Rudebeck byder velkommen, hvorefter overlæge Lars Binderup vil fortælle om personskader i trafikken. Der bliver desuden oplæg ved færdselsbetjent Jens Kr. Farsinsen om ældre cyklister og Gitte Aagaard fra Rådet for Sikker Trafik.

Efter en frokostpause er der teoriundervisning ved kørelærer Kurt Burgwald, og bagefter byder programmet på forskellige stande med bl.a. cykelbane, synstest, demonstration af elcykler og cykelhjelme og førstehjælp.

Ældre er udsatte i trafikken

De ældre er en udsat gruppe i trafikken. I aldersgruppen 61-70 år er der flere, der kommer til skade end i gruppen 51-60 år.

- Det overordnede formål med trafikcafeen er at højne sikkerheden og trygheden hos de ældre, så færre kommer til skade. Med arrangementet søger vi derfor at give deltagerne nogle nyttige redskaber og mere viden om, hvad man især skal være opmærksom på som ældre trafikant, siger trafiksikkerhedsmedarbejder Anders Hørkjær Pedersen fra Tønder Kommune.

- - -

Vedlagt tabeller om uheldsart og skadesgrad. Af tabellerne ses, at der siden 2011 er sket en stigning i antallet af uheld med ældre trafikanter i Tønder Kommune, men at personskaderne i uheldene er reduceret. Uheldene med ældre trafikanter er således blevet mindre alvorlige i perioden.

Pressekontakt

Anders Hørkjær Pedersen
Ingeniør
  74 92 92 57
  24 94 05 07

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater