Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/05-15   -   Pressemeddelelse

To gange Blå Flag på Rømø

Lakolk Strand og Sønderstrand er igen i år tildelt Friluftsrådets Blå Flag

Tønder Kommune har igen i år fået det Blå Flag både til Lakolk Strand og Sønderstrand på Rømø.

Det Blå Flag, som strande og havne kan tildeles af Friluftsrådet, er et kvalitetsstempel, der synliggør, at stranden eller havnen lever op til en række miljø-, service- og sikkerhedsmæssige krav. Kriterierne fastsættes af Den europæiske Miljølærefond, som Friluftsrådet er medlem af.

Tønder Kommune deltager hvert år i Friluftsrådets Blå Flag-kampagne, og strandene på Rømø har gennem en lang årrække fået tildelt det Blå Flag.

Tildelingen af det eftertragtede flag til Lakolk Strand og Sønderstrand markeres med officiel flaghejsning onsdag den 3. juni kl. 15 ved nedkørslen til Lakolk Strand. Her vil formanden for kommunens Teknik- og Miljøudvalg, Bo Jessen, og Bettina Brandt fra Friluftsrådet i fællesskab sørge for, at flaget går til tops.

Garanti for gode forhold

Blå Flag-kampagnen arbejder for at beskytte og værne om hav- og kystmiljøet. Det sker ved at belønne strande og havne, der gør en ekstra indsats for miljøet og for at højne strandens eller havnens standard. Desuden arbejder kampagnen for at oplyse om livet og miljøforhold langs kysten og i havet og dets betydning for mennesket.

Når det Blå Flag vajer over en strand eller en havn, er det garanti for, at der på stedet er gode forhold, og at kommunen arbejder for et rent miljø. En Blå Flag-strand og -havn skal bl.a. være ren og velholdt, have redningsudstyr, gode toiletforhold, affaldsfaciliteter og informere de besøgende om natur- og miljøforhold og de tilstedeværende faciliteter.

Miljøinformation

I tilknytning til Blå Flag tilbyder Tønder Kommune via Naturcenter Tønnisgård hver sommer fem miljøture for strandens gæster. Emnerne i år er rejefangst og vadehavsture.

Badevandskvalitet og analyser

Et autoriseret laboratorium udtager hver sommer en række vandprøver på kommunens mest benyttede badesteder. Der måles temperatur, og i laboratoriet analyseres der for indholdet af bakterier.

Resultaterne af de løbende badevandsanalyser kan ses på de pågældende Blå Flag Strande.

Pressekontakt

Lasse Kristensen
  74 92 92 69
  29 37 97 95

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater