Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
12/06-15   -   Pressemeddelelse

Skoleelever i "Klassefight"

Hvordan får man folkeskoleeleverne til at læse mere i deres sommerferie, uden "tvang" eller sure formaninger?

Tønder Kommunes Biblioteker forsøger med præmier og kampgejst i den store læsedyst, som breder sig over hele Tønder Kommune. For andet år i træk kan skoleklasserne fra 1.-5. klasse deltage i "Klassefighten" hen over sommerferien.

Det gælder helt enkelt om at læse flest sider og den klasse, der læser mest i gennemsnit pr. elev vinder i kommunen. Dermed er det holdresultatet, der gælder og hele klassens bidrag, der er i spil.

"Alle som læser i klassen bidrager til klassens chance for at vinde den flotte præmie vi har på højkant, og vil være vinder indtil næste års klassefight" siger børnebibliotekar ved Tønder Kommunes Biblioteker, Anne-Mette Bork.

National Videncenter for Læsning påpeger vigtigheden i, at børn vedligeholder deres læsning i sommerferien. Bl.a. ser man, at de børn og unge, som ikke læser i sommerferien kan have et stort efterslæb i læseudviklingen, når skolen starter igen til august.

"Det kan dog være svært at motivere børn til at læse, når de nu endelig har ferie, men det er netop det konkurrencen bidrager til at gøre bedre" fortæller Anne-Mette Bork.

I Tønder Kommune er det, udover at få den gode læseoplevelse, værd at deltage. Præmien er nemlig en biograftur til Toftlund Biograf for hele klassen med sodavand og popcorn.

Børnene må læse alt, undtagen tegneserier. Lydbøger tæller og det er også tilladt at få læst højt. På den måde er det ikke kun for de dygtige læsere. Alle kan være med, hvis forældre - eller andre - bidrager sammen med barnet ved at deltage med højtlæsning.

I år er der tilmeldt 50 klasser i alt, fordelt i Tønder Kommune. Det er en stigning fra sidste år på 11 klasser.

Alt hvad den enkelte læser eller lytter til skal registreres på Tønder Bibliotekernes hjemmeside, tbib.dk. Der er lukket for tilmeldinger og konkurrencen starter den 15. juni og løber frem til den 14. august.

Hvis man er løbet tør for idéer til, hvad man kan læse eller lytte til, så er der masser af inspiration at hente på bibliotekerne, som i Tønder Kommune har åbent fra 7-22 hver dag! Udenfor betjent åbningstid kan man nemlig gå ind med sit sundhedskort.

Pressekontakt

Anne-Mette Bork
Ledende BørnebibliotekarTønder Kommunes Biblioteker
  +45 74 92 98 40

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire