Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/08-15   -   Pressemeddelelse

50 udviklingshæmmede tager på sommerferie

Naturskønne Rømø danner i denne uge rammen om spændende sommerferieoplevelser for 50 udviklingshæmmede borgere. Bag ferieoplevelserne står Tønder Kommune med støtte fra satsepuljemidler

I denne uge sender Tønder Kommune 50 udviklingshæmmede borgere på sommerferieoplevelser på Rømø, hvor de indlogerer sig på Hotel Vadehavet. Hele hotellet er udlejet til formålet.

De 50 udviklingshæmmede feriegæster bliver ledsaget af personale, pårørende og frivillige.

Der er i løbet af ugen tilrettelagt en lang række spændende aktiviteter, heriblandt sang, musik, strandture, hestevognskørsel, sejlture, airtrack, virtuel spil og meget mere.

Når sulten skal stilles ovenpå de mange aktiviteter, sker det også på spændende vis. Tirsdag den 11. august kreeres maden således af trænings- og ernæringsekspert Diana Jordt, der tilbereder maden sammen med de udviklingshæmmede borgere. Råvarerne vil udelukkende være vadehavsprodukter og lokale råvarer.

Onsdag den 12. august grilles helstegt lam fra Kjeld Pedersen i Højer med salat fra Marsk Pølser og nye kartofler fra lokal landmand, mens torsdagens menu består af grillpølser med mere.

De øvrige dage tilberedes maden af de ansatte sammen med Diana Jordt og de udviklingshæmmede borgere, og der vil være friskbagt brød hver dag.

Sommerferieoplevelser med støtte
Bag initiativet står Tønder Kommune, som har søgt og fået bevilget 90.000,- fra satspuljemidler til sommerferieoplevelser for udviklingshæmmede. Midlerne er afsat på Finansloven til at fremme "nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap".

Formået er, at iværksætte, udbrede og afprøve nye initiativer rettet mod samvær og aktivering for mennesker med handicap. Det skal styrke målgruppens muligheder for at have aktive, selvstændige liv og deres muligheder for inklusion i samfundet.

Herudover er det også et led i Tønder Kommunes projekt om "Lighed i Sundhed", hvor kommunen tilbyder den svageste gruppe nogle muligheder, som er svært at realisere i hverdagen.

Sommerferieoplevelserne vil blive fulgt op af flere initiativer for målgruppen, hvor kommunen på tværs af botilbuddene vil arrangere ture til forskellige udflugtsmål såsom Legoland, Tivoli Friheden m.fl.

Pressekontakt

Lotte Teglskov
Leder Kastaniebo
  73 73 40 70
  20 13 54 04

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire