Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
13/08-15   -   Pressemeddelelse

0. klasserne er klar til at køre med skolebussen

Busselskaberne Tide og Thykjær har sammen med Tønder Kommune sat sikker kørsel med skolebussen på skoleskemaet. Målet er trafiksikre skolelever

For mange skoleelever i Tønder Kommune går turen til og fra skole med den lokale skolebus. Derfor har busselskaberne Tide og Thykjær sammen med Tønder Kommune gjort de nye folkeskoleelever klar til at køre sikkert med skolebusserne.

Busselskaberne har således undervist 0. klasseeleverne i, hvor de skal stå og vente på bussen, hvordan de skal opføre sig i bussen og forklaret, hvor vigtigt det er ved udstigning, at de venter med at krydse vejen, til bussen er kørt. Eleverne fik desuden demonstreret, hvor langt en fodbold kan flyve, hvis buschaufføren pludselig må træde hårdt på bremsen.

- I en landkommune som Tønder Kommune kører rigtig mange børn dagligt med skolebussen, og derfor er det vigtigt, at eleverne får denne undervisning, fortæller trafiksikkerhedsmedarbejder ved Tønder Kommune, Anders Hørkjær Pedersen.

Tønder Kommune har en målsætning om at 90 % af eleverne i kommunens skoler er selvtransporterende (bus, tog, cykel eller til fods). Det skal være med til at få færre forældre til at køre deres børn til skole.

- Med ønsket om at eleverne selv kommer til og fra skole, er det vigtigt, at de i løbet af deres skoletid får undervisning i både at gå, cykle og køre med bus, siger Anders Hørkjær Pedersen.

I kommunens overordnede trafikpolitik stilles der krav til skolerne om, at de underviser eleverne i færdselslære, ligesom eleverne også skal igennem en gå-prøve i 0. klasse, den lille cyklistprøve i 3. klasse, cyklistprøven i 6. klasse og projektet Skillevej i 9. Klasse.

Alle kommunale skoler i Tønder Kommune har fået tilbuddet om besøg af skolebussen. Det tilbud har syv kommunale skoler og Asylklasserne i Løgumkloster takket ja til.

Pressekontakt

Anders Hørkjær Pedersen
Ingeniør
  74 92 92 57
  24 94 05 07

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire