24/09-15   -   Pressemeddelelse

Mennesket, der revolutionerede fysikken

Tønder Kommunes Biblioteker giver i samarbejde med Musik- & Teaterhøjskolen i Toftlund den sjældne mulighed for at komme et kvantespring nærmere en forståelse af mennesket, Niels Bohr. Det sker på 130-årsdagen for Bohrs fødsel, onsdag d. 7. oktober, kl. 19.30 på Musik- & Teaterhøjskolen i Toftlund. Her tager Finn Aaserud, direktør på Niels Bohr Arkivet, publikum med på en fortælling langt ud over den fysik, Niels Bohr er berømt for.

For at forstå Niels Bohr og hans revolutionerende bidrag til verden og videnskaben, skal man langt ud over den atomfysik, som han er berømt for. Finn Aaserud har en spændende baggrund som fysiker fra Universitetet i Oslo, en ph.d. i videnskabshistorie fra John Hopkins University i Baltimore, USA, og erfaring som historiker ved American Institute of Physics i New York, USA. Hans forskning er dedikeret de fysiske videnskabers nyere historie i bred forstand - og i særdeleshed Niels Bohrs bidrag til og indflydelse på fysik, filosofi og politik. I sit foredrag kommer Aaserud bl.a. omkring Bohrs forhold til sin kone, Margrethe, som ikke alene belyser hans privatliv, men i høj grad også hans intellektuelle interesser i litteratur og fysik.

Bohr og Københavnerskolen - de tunge drenges legeplads.
Efter mange års uddannelse, doktorafhandling, efterfølgende forskning hos sin tids største fysikbegavelser som bl.a. Ernest Rutherford, som opdagede og navngav alpha- og betastråling, og ikke mindst publiceringen af sin model for atomstrukturen (Bohr-modellen) i 1913, blev Niels Bohr i 1916 udnævnt til professor i ved Københavns Universitet. I 1921 blev han leder på Institut for teoretisk Fysik (i dag Niels Bohr Instituttet), som blev særligt oprettet til ham og hans forskningspraksis. Bohr Instituttet blev kendt som Københavnerskolen, hvor mange anerkendte udenlandske forskere besøgte København for at udveksle idéer og synspunkter med Niels Bohr. Det førte bl.a. til ét af de vigtigste bidrag til det 20. århundredes mest banebrydende fysiske teorier; kvanteteorien.

For Niels Bohr indebar lederskabet på instituttet et veritabelt dobbeltliv med ustoppelige diskussioner om fysik med fremtrædende internationale videnskabsfolk på den ene side og et utrætteligt arbejde for at skaffe midler til ændringer og udvidelser af instituttets forskning på den anden side.

Under Anden Verdenskrig engagerede Bohr sig for at få standset atomvåbenkapløbet efter krigen - en aktivitet som han fortsatte frem til sin død. Alle disse elementer er essentielle for en forståelse af Niels Bohr.

Forskningstraditionen lever stolt videre.
I dag fortsætter Niels Bohrs forskningstradition på Bohr Instituttet. Aktuel forskning bygger stadig på Bohrs model og de nye udfordringer, som vores tid har bragt med sig.

FAKTA OM NIELS BOHR

Baggrund:
Født d. 7. oktober 1885 i København. Søn af Christian Bohr (troende lutheraner og professor i fysiologi ved Københavns Universitet) og Ellen Adler Bohr (af fremtrædende og velhavende jødisk familie med relationer til den danske bankverden og dansk politik). Bror til Harald Bohr (matematiker og fodboldspiller på Danmarks olympiske landshold). Niels Bohr selv var sammen med sin bror passioneret fodboldspiller i Akademisk boldklub.

Uddannelse:
Uddannet ved Københavns Universitet. Blev i 1912 doktor med disputatsen, "Studier over Metallernes Elektronteori". Efterfølgende udførte han eksperimenter under J.J. Thomson ved Trinity College, University of Cambridge og dernæst hos Ernest Rutherford ved University of Manchester.

I 1913 publicerede han sin model af atomstrukturen, der i dag er kendt som Bohr-modellen. På basis af Rutherfords teorier introducerede Niels Bohr teorien om elektroner, som bevæger sig i baner omkring atomkernen, hvor grundstoffets kemiske egenskaber i stor udstrækning afgøres af antallet af elektroner i de ydre baner.

Bohr står også bag teorien om, at elektroner udsender fotoner (lys-kvant) af diskret energi, som kan få dem til at falde fra en højere energi bane til en lavere, idet den udsendte en foton (lys-kvant) af diskret energi. Dette blev grundlaget for kvanteteorien

I 1916 blev han udpeget til professor på Københavns Universitet. I 1921 blev han leder af det nyopbyggede Institut for Teoretisk Fysik, som i 1965 officielt blev omdøbt til Niels Bohr Instituttet. Her udlevede han sin drøm om internationale videnskabssamarbejder. Mange udenlandske forskere besøgte København i dét ærinde, hvor de udvekslede idéer og synspunkter med Niels Bohr.Niels Bohr Instituttet blev i mellemkrigstiden kendt som Københavnerskolen, hvis forskning var det vigtigste bidrag til én af det 20. århundredes mest banebrydende fysiske teorier; kvanteteorien.

Hæder og priser:
1920 - Ridder af Dannebrogordenen.
1922 - Nobelprisen i fysik.
1929 - Æresdoktor på Den Polytekniske Læreanstalt, det nuværende Danmarks Tekniske Universitet (DTU).
1931 - Tildeling af æresboligen på Carlsberg.
1931 - Dannebrogsmand.
1937 - Kommandør af 2. grad.
1938 - Modtog Copleymedaljen af Royal Society of London.
1939-1962 - Præsident for Videnskabens Selskab.
1945 - Æresmedlem af Ingeniørforeningen i Danmark
1946 - Kommandør af 1. grad.
1947 - Modtog Fortjenstmedaljen i guld.
1947 - Ridder af Elefantordenen som en af de meget få borgerlige danskere.
1955 - Modtog Storkorset i diamanter.

Æresdoktor ved 30 fakulteter.
Æresmedlem af 24 akademier og andre videnskabelige selskaber.
Æresborger i Narssaq.

Han blev tildelt en mængde priser og medaljer, bl.a. Atoms for Peace Award, samt den første af Ingeniørforeningen i Danmark til hans ære indstiftede Niels Bohr-medaljen. Han er også én af de få danskere, der er blevet afbilledet på en dansk pengeseddel, nemlig en 500-kroneseddel, ligesom Bohr også findes som frimærkemotiv. Grundstoffet Bohrium er opkaldt efter ham.

Privat:
D. 1. august 1912 i Slagelse gift med Margrethe Nørlund (apotekerdatter, født d. 7. marts 1890 i Slagelse, død d. 21. november 1984). De fik i alt 6 sønner, hvoraf de 2 døde som små. De andre 4 var Hans-Henrik (1918-2010), som var læge, Erik (1920-1990, som var civilingeniør, Aage (1922-2009), som var fysiker og Ernest (1924), som var landsretssagfører.