Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/09-15   -   Pressemeddelelse

Marieskolen fik borgmesterbesøg

Borgmester Laurids Rudebeck besøgte onsdag morgen privatskolen Marieskolen i Tønder. Her fortalte han om det at være borgmester, inden programmet stod på spørgetime og rundvisning på den nye skole

Kender du Inger Støjberg? Hvor mange penge har du? Bestemmer en borgmester over byen?

Sådan lød blot nogle af spørgsmålene fra eleverne på Marieskolen, da borgmester Laurids Rudebeck i dag besøgte skolen.

Præcis klokken 8.00, da kirkeklokkerne kunne høres fra torvet, begyndte den fælles morgensang. I dagens anledning blandt andet med "For en fremmed barskt og fattigt".

Herefter fortalte Laurids Rudebeck om det at være borgmester i Tønder Kommune, inden eleverne selv fik mulighed for at stille borgmesteren spørgsmål om alt mellem himmel og jord. Eleverne havde på forhånd forberedt spørgsmål til borgmesteren, der interesseret lyttede og svarede på alle elevernes spørgsmål og undren.

Efterfølgende fik borgmesteren en personlig rundvisning på skolen af Camilla, Simon og Anna, der alle er elever på skolen, og derfor stolt viste lokalerne frem og lystigt fortalte om skolen og kammeraterne.

Det var en glad borgmester, der kunne gøre status efter besøget:

- Det var en stor fornøjelse at blive vist rundt på den nye skole og møde alle de glade elever og lærere. Det er tydeligt, at børnene trives på skolen. Det var den gode stemning og deres store spørgelyst sikre tegn på. Jeg ønsker Marieskolen alt mulig held og lykke.

Pressekontakt


Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire