Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
05/11-15   -   Pressemeddelelse

Skolebørn lyser i mørket

354 elever fra 12 skoler i Tønder Kommune er med i kampagnen LYS PÅ - med Ludvig

12 skoler i Tønder Kommune sætter i bogstaveligste forstand spot på cykling i den mørkevintertid. De 12 skoler har nemlig tilmeldt sig lygtekampagnen LYS PÅ - med Ludvig.Tilsammen deltager skolerne med 354 elever fordelt på 18 klasser.

Kampagnen, der henvender sig til eleverne i 4. årgang over hele landet, sætter fokus på, hvorvigtigt det er at have cykellygter og reflekser i orden, når børnene cykler til og fra skole i mørke eller tusmørke.

De 12 skoler fra Tønder Kommune, som er med i kampagnen i år, er Agerskov Kristne Friskole, Agerskov Skole, Bedsted Friskole, Bredebro Filialskole, Løgumkloster Distriktsskole, Filial Digeskolen, Filial Møgeltønder Skole, Ludwig Andresen Schule, Løgumkloster Friskole, Skærbæk Distriktsskole, Skærbæk Realskole og Tønder Grundskole.

- Det er rigtig flot, at så mange elever fra skolerne i Tønder Kommune er tilmeldt kampagnen! I 2014 var kun 8 skoler således tilmeldt samme kampagne, siger ingeniør Anders Hørkjær Pedersen fra Tønder Kommune.

Forældrenes ansvar
Alt for mange børn og voksne cykler uden lys på vej gennem vintermørket til skole og arbejde. På landsplan glemmer cirka hver sjette cyklist cykellygterne til fare for sig selv og andre.

- Børnene tænker ikke over at mørket allerede falder på om eftermiddagen, når vi går over til vintertid. Det er derfor ekstremt vigtigt at forældrene sørger for at deres børns cykler er udstyret med gode lygter, da lygterne er af afgørende betydning for børnenes sikkerhed i trafikken, siger ingeniør Anders Hørkjær Pedersen fra Tønder Kommune.

Kampagnen er ifølge Dansk Cyklistforbund derfor også en reminder til hele familien om, at lygterne nu skal findes frem eller købes ind.

Undervisningsmateriale til skolerne
Alle tilmeldte 4. klasser får tilsendt plakat til klassen, reflekser til eleverne, postkort til forældrene samt to sæt lygter til undervisningsbrug og et idekatalog med sjove og lærerige opgaver.

Alle opgaverne ligger også på www.lyspaa.dk til download. På hjemmesiden er der også quizzer og spil til eleverne, som de kan bruge i skolen, i klubben og derhjemme.

LYS PÅ - med Ludvig" løfter ikke pegefingre, men giver gennem leg og undervisning børnene viden om, hvad synlighed betyder for deres sikkerhed i trafikken - og hvad de selv kan gøre for at blive set.

Gode vaner begynder tidligt i livet. Derfor henvender "LYS PÅ - med Ludvig" sig til børn i 4. klasse, hvor mange begynder at cykle til skole på egen hånd, og hvor børnene er motiverede for at lære at håndtere ansvaret for deres egen sikkerhed.

Pressekontakt

Anders Hørkjær Pedersen
Ingeniør
  74 92 92 57
  24 94 05 07

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire