Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
03/12-15   -   Pressemeddelelse

Sprituheld: Det er blevet uacceptabelt at køre hjem fra julefrokosten

Nye positive tal tyder på et holdningsskifte til spirituskørsel

For andet år i træk kom ingen personer i 2014 til skade i sprituheld i trafikken.

Uheldsstatistikken for julemånederne, november-december, i 2014 ser dog alligevel en smule ringere ud end i samme periode i 2013, da politiet sidste år registrerede et enkelt sprituheld med alene materielskade. I 2013 lykkedes det således Tønder Kommune at blive den første kommune i Syd- og Sønderjylland, hvor politiet i perioden 2009-2013 ikke havde registreret sprituheld i julemånederne, november-december.

I perioden 2010-2014 kom der samlet set 6 personer til skade i sprituheld i november-december i Tønder Kommune, hvilket svarer til at der gennemsnitligt kom 1,2 personer til skade pr. år. Flest personer kom til skade i 2010, 4 personer, og altså færrest i 2013 og 2014, 0 personer.

- Det begynder efterhånden at ligne lidt af et gennembrud. Kampagnerne mod spritkørsel har sammen med politiets spritkontroller i julemånederne haft en tydelig effekt, siger ingeniør ved Tønder Kommune, Anders Hørkjær Pedersen

Der bør dog fortsat sættes ind mod spritkørsel i Tønder Kommune. De lange afstande og høje hastigheder på landevejene er kombineret med spritkørsel således en farlig cocktail, som desværre ofte resulterer i nogle meget alvorlige uheld. I de 6 uheld i analyseperioden i Tønder Kommune er 4 personer således kommet alvorligt til skade og en enkelt person blevet dræbt.

- Statistikken tyder på, at det heldigvis er blevet uacceptabelt at køre hjem i spirituspåvirket tilstand, og at folk er blevet langt bedre til allerede inden den første genstand indtages, at aftale hvem der kører hjem, siger Christian Østergård, Syd- og Sønderjyllands Politi

De seneste par års lave antal sprituheld i julemånederne betyder at Tønder Kommune nu er den kommune i Syd- og Sønderjylland, hvor Politiet i perioden 2010-2014 har registreret færrest uheld i november-december med sprit.

Fakta om sprituheld i julemånederne i Tønder Kommune:

- Sprituheldene er udelukkende sket på weekenddage (fredag-søndag)

- Sprituheldene er oftest eneuheld- Sprituheldene sker oftest i landzone

- Det er oftest personbiler der er impliceret i sprituheldene

- Det er oftest personer i alderen 25-30 år, der fører et køretøj i spirituspåvirket tilstand

Pressekontakt

Anders Hørkjær Pedersen
Ingeniør
  74 92 92 57
  24 94 05 07

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire