Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/12-15   -   Pressemeddelelse

Handicappris til 80-årig hjælper

Charlotte Larsen får anerkendelse for sin mangeårige indsats som hjælper for handicappede i svømmehallen i Tønder

80-årige Charlotte Larsen fra Tønder modtog onsdag Tønder Kommunes Handicappris 2015. Prisuddelingen fandt sted i Tønder Kulturhus, hvor borgmester Laurids Rudebeck overrakte diplom, check på 5.000 kr. og blomster til årets prismodtager.

Borgmesteren begrundede også valget af Charlotte Larsen som modtager af handicapprisen:

- Årets prismodtager har en alder, hvor mange måske selv skal bruge en hjælpende hånd i ny og næ. Men ikke Charlotte. I 37 år har Charlotte hver torsdag taget turen til svømmehallen, hvor hun som frivillig hjælper er med til at give handicappede gode oplevelser, forklarede borgmesteren og uddybede:

- Selv om det til tider er et hårdt og kvævende arbejde, møder Charlotte hver gang trofast op med smil og smittende humør. Charlotte kan man altid regne med.

Bag den årlige prisuddeling står Handicaprådet. Formålet med uddelingen er at anerkende og synliggøre den gode indsats for borgere med handicap og dermed tilskynde og motivere til endnu flere initiativer, som kan være med til at opfylde den overordnede målsætning i kommunens handicappolitik: At Tønder Kommune skal være et godt sted for ALLE.

Derfor har kommunen i handicappolitikken forpligtet sig til at sikre, at borgere med handicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Det skal bl.a. ske ved at begrænse de barrierer, et handicap kan medføre.

Formanden for Handicaprådet, Jan Kannegaard, bød velkommen til prisuddelingen i Kulturhuset, og inden borgmesteren afslørede dette års prisvinder, var der oplæg ved sidste års modtager af handicapprisen, Elisabeth Hansen fra Lundens Bondegårdsferie.

Det var sjette gang, Tønder Kommunes Handicappris blev uddelt.

Pressekontakt

Tommy B. Nielsen
Kommunikationschef
  74 92 90 12

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater