Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/01-16   -   Pressemeddelelse

Dansk Folkehjælp søger frivillige økonomirådgivere til gældsplagede familier

Tønder Kommune, Frivilligcenter Tønder og Dansk Folkehjælp vil gerne hjælpe familier, der er kommet i økonomisk klemme. Til det søger de frivillige med forstand på økonomi

Dansk Folkehjælp forsøger nu at starte en økonomirådgivning i Tønder for familier med ondt i økonomien. Rådgivningen er baseret på uvildige, frivillige, men fagligt kompetente rådgivere.

Ifølge borgerservicechef Thomas Dam, som er ankermanden fra Tønder Kommune, er gældsrådgivning et vigtigt indsatsområde. Dårlig økonomi kan nemlig have meget store konsekvenser for hele familien.

- Forskning viser, at et liv i økonomisk kaos og på kanten af decideret fattigdom påvirker hele familiens trivsel og sætter sine dybe spor i børns opvækst. F.eks. kan en periode på et til to år i fattigdom i mange tilfælde spores i børnenes afgangskarakterer ved folkeskolens afslutning, som ligger væsentligt lavere end gennemsnittet.

Søger frivillige
Derfor søger Dansk Folkehjælp, Frivilligcenter Tønder og Tønder Kommune nu frivillige med forstand på økonomi.

- Vi søger især frivillige med økonomifaglig baggrund. Det kan f. eks. være nuværende eller tidligere bankmedarbejdere, revisorer, jurister og andre med økonomisk indsigt, der har lyst til at hjælpe nogle af vore udsatte borgere, udtaler Thomas Dam.

Som rådgiver hjælper man gældsplagede familier med at få skabt et overblik over indtægter og udgifter - og ikke mindst et samlet overblik over den gæld, man har. Når det er på plads, gælder det om at lave aftaler med kreditorer, så der kan laves et budget og en tilbagebetalingsplan, som er både realistisk og rimelig.

Anonym og uafhængig rådgivning
Fra Dansk Folkehjælp er det lederen af den nationale afdeling, John Pedersen, der er den primære drivkraft. Han understreger, at selvom der i opstarten samarbejdes med Tønder Kommune, så er det er en anonym, uafhængig og frivillig rådgivning - også i forhold til kommune og banker.

- Vi kan mærke, at det er vigtigt for de borgere, der søger rådgivning, at det er uafhængige rådgivere med både tid og indsigt i problemstillingerne, udtaler John Pedersen.

Meningen er, at rådgiverne danner et rådgivningsteam med en lokal frivillig koordinator, og så er det planen at tilbyde rådgivning en gang ugentligt.

Opstartsmøde for interesserede
Interesserede potentielle rådgivere inviteres til et informations- og opstartsmøde i Tønder Medborgerhus den 11. februar kl. 16.30 - 18.00, hvor Dansk Folkehjælp vil orientere nærmere om planerne for en frivillig økonomisk rådgivning samt afdække, hvor stor interessen er for en rådgivning.

Interesserede er meget velkomne til at bestille informationsmateriale hos Dansk Folkehjælp på tlf.: 70 220 230 eller mail: post@folkehjaelp.dk.

Fakta om Dansk Folkehjælp:
Dansk Folkehjælp er en landsdækkende, frivillig humanitær organisation, som yder hjælp til udsatte mennesker i Danmark og udlandet. Det grønne kors er deres kendetegn, hvor frivillighed, solidaritet med de svageste, og bæredygtighed i deres arbejde er de grundlæggende elementer.

Dansk Folkehjælp har igennem tre år drevet frivillig økonomirådgivning i Guldborgsund og Lollands Kommune, som er Danmarks absolut hårdest belastede kommuner og er nu på vej med en stribe frivillige rådgivninger, således også både i Aalborg og Herning.

Pressekontakt

Thomas Dam
Borgerservicechef
  7492 9038
  2855 4953

Firma

Tønder Kommune
Kongevej 57
6270 Tønder, Danmark

  74 92 90 12
  23 29 34 60

http://www.toender.dk/

Modtag nyheder fra Tønder Kommune på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire